Karina fra AUH kåret til Årets AMR

Årets Arbejdsmiljørepræsentant 2025 er social- og sundhedsassistent Karina Krause Halvorsen, Aarhus Universitetshospital - Neurologisk Sengeafsnit.

Cirkusbygningen i København var 11. november rammen om A4 Mediers store prisshow ”Årets TR”, og det var her Karina Krause Halvorsen vandt prisen som Årets Arbejdsmiljørepræsentant.

FOA Århus ønsker hende et stort tillykke med den flotte pris!

Som arbejdsmiljørepræsentant har Karina Krause Halvorsen taget initiativ til, at personalet på hendes afdeling nu lærer den nænsomme nødværgemetode, der er kendt som Durewall-metoden. Det kan du læse mere om her. 

Hun har også fundet på aktivitetskasser, som personalet kan bruge, så de bedre kobler af mentalt, når de har pauser, og det kan du læse om her. 

På FOA Århus Facebook har opslaget om Karina Krause Halvorsens pris i skrivende stund haft hele 9076 visninger, og der har været 196 reaktioner. Se opslaget, lykønskningerne og de andre reaktioner her.

Du kan læse og se Fagbladet FOAs reportage fra prisshowet her. 

Og du kan læse omtalen hos Fagbevægelsens Hovedorganisation her.