Husk at købe billetter til juletræsfesten!


Til og med søndag d. 2. november kan du købe billetter til FOA Århus store juletræsfest!

Fagforeningen banker julehygge-speederen helt i bund søndag d. 23. november fra kl. 14 til 16 hos Savvaerket, hvor der er juletræsfest for alle FOA Århus-medlemmer og deres familie.

Billetsalgets sidste dag er søndag d. 2. november, og billetterne sælges kun digitalt HER, hvor du med MitID kan tilmelde dig selv og familiemedlemmer.  

Billetpriserne er:  medlemsbillet 50 kr., gæstevoksenbillet 75 kr. og børnebilletter 40 kr. Billetterne kan ikke refunderes.

Efter tilmelding modtager du en kvittering på mail, og den fungerer som billetter til juletræsfest og godteposer. Så den skal du printe og medbringe eller fremvise på mobiltelefon.

FOA Århus store juletræsfest er to timers koncentreret juleglæde. Der er gaver, slikposer og juice til alle børn, gløgg og kaffe til de voksne samt æbleskiver til alle. Nissefar og nisserne fra DUI-Leg og Virke underholder, og der er fællesdans om det store juletræ.