Først kom ”Løgnen” og snart ”Hjem kære hjem”

Ligesom den aktuelle tv-serie ”Løgnen” tager biograffilmen ”Hjem kære hjem” udgangspunkt i ældreplejens og dens ansattes virkelighed og hverdag. Køb billetter ved bruge et af de link, der stod på forsiden af de nyhedsbreve fra FOA Århus, som fagforeningens medlemmer modtog på mail d. 21. marts og d. 16. maj. Har du ikke modtaget dem, kan du skrive til aarhusuddannelse@foa.dk, så hjælper vi dig.

FOA Århus medlemmer kan se ”Hjem kære hjem” billigt - og før alle andre - med deres fagforening.  I filmen får den fraskilte alenemor, Sofia, arbejde i hjemmeplejen, og her oplever hun en presset hverdag, der har konsekvenser for de ansatte, de ældre og de pårørende. Samtidig har Sofia ansvaret for sin 10-årige datter Clara og hendes trivsel. Se filmens trailer her.

Rigtigt social- og sundhedspersonale spiller flere af rollerne, og du kan læse, hvordan social- og sundhedshjælper Hanne Knudsen oplevede det her.

FOA Århus har bestilt to lukkede særvisninger af ”Hjem kære hjem”, som kun er for FOA-medlemmer, og særvisningerne er i to forskellige sale d. 2.  juni kl. 18.30. Det sker i Aarhus BIO, Skt. Knuds Torv 15, og her er prisen kun 62,50 pr. billet.

Rigtig danmarkspremiere i biograferne får filmen først d. 19. juni.