Høj OK24-stemmeprocent = gratis fredagsbar

FOA Århus holder en fed fredagsbar for alle medlemmer, hvis vi får den højeste OK24-stemmeprocent i FOA.

FOA på landsplan har udlovet 30.000 kr. til den FOA-afdeling, der får den højeste stemmeprocent. Pengene skal gå til et formål, der retter sig mod vinder-afdelingens tillidsvalgte og øvrige medlemmer.

Hvis FOA Århus vinder, har fagforeningen besluttet at bruge pengene på en fredagsbar for alle medlemmer, hvor vi fejrer medlemsdemokratiet og den indflydelse vores overenskomster giver os på vores hverdag.

Så husk at stemme! Og mind dine kollegaer om, at de bør tage stilling til OK24. Alle offentligt ansatte FOA Århus- medlemmer er stemmeberettigede.