Kan du få tidlig pension?

Vær opmærksom på tidlig pension, hvis du har været mange år på arbejdsmarkedet, opfordrer FOA Århus.

- Tidlig pension kan være en god mulighed, hvis folk har været længe på arbejdsmarkedet og gerne vil på pension lidt tidligere, siger FOA Århus formand Inge Jensen Pedersen, der opfordrer medlemmerne til at være opmærksomme på muligheden.

Tidlig pension – også kendt som Arne-pensionen – giver mulighed for pension et, to eller tre år tidligere end folkepensionen, hvis man har været tilstrækkeligt længe på arbejdsmarkedet.

- Og en del FOA Århus medlemmer vil nok være berettigede til tidlig pension, vurderer Inge Jensen Pedersen.

Fagbladet FOA – det landsdækkende fagblad – forklarer her, hvad der skal til, for at du kan få tidlig pension.