Læs op Udskriv Tirsdag den 16.04.2013 Støt lærerne LO Århus, FOA Århus og BUPL Århus anbefaler en demonstration, som Århus Lærerforening afholder. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Baggrunden er lockouten af lærerne, som har oplevet, at deres arbejdsgivere reelt ikke har forhandlet, men bare krævet, at lærerne helt opgav deres arbejdstidsregler, så der for eksempel ikke længere var regler for overtid. Fagforeningerne frygter, at lærerne blot er de første, og at alle mulige andre faggrupper også står for tur, hvis arbejdsgiverne og regeringen får lov til at diktere, hvordan lærernes arbejdstid skal være. Demonstrationen bliver holdt på Rådhuspladsen i Århus onsdag d. 17. april fra kl. 15 til 16, lige før byrådsmødet. Der må ikke forekomme arbejdsnedlæggelser i forbindelse med demonstrationen. Interesserede kan se og hente en flyer, der opreklamerer demonstrationen her.