Læs op Udskriv Fredag den 05.04.2013 Dropper samarbejdsudvalg under lockout Medarbejderrepræsentanter fra en række lokale fagforeninger har besluttet at droppe møderne i Århus Kommunes øverste samarbejdsudvalg, Fælles MED, så længe lærerne er lockoutede. Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Anders Schou Så længe lærerne er lockoutede dropper medarbejderrepræsentanter fra lokale fagforeninger møderne i Århus Kommunes øverste samarbejdsudvalg.Baggrunden er, at lærernes repræsentanter er udelukket fra Fælles MED så længe lockouten varer, og derfor ønsker repræsentanterne fra BUPL, FOA Århus, Dansk magisterforening, Dansk Socialrådgiverforening, HK Kommunal, 3F og DSR heller ikke at deltage. Samtidig konstaterer medarbejderrepræsentanterne i en udtalelse, at lærerne i deres overenskomstforhandlinger er blevet stillet overfor et ultimatum. Og de peger på, hvordan forringelser af lærernes arbejdstidsregler skal finansiere en folkeskolereform, ligesom forringelser i alle andre offentlige ansattes arbejdstidsregler skal være med til at betale regeringens vækstplan. ”Tendensen er ikke til at tage fejl af, og det er en bekymrende udvikling, som varsler mere diktat og mindre samarbejde og aftalekultur”, skriver medarbejderrepræsentanterne i en udtalelse, som interesserede kan læse her.