Din tillidsrepræsentant (TR) taler din sag og arbejder for, at du og dine kolleger har gode forhold på jobbet. Vælg en tillidsrepræsentant og brug hende eller ham, når jeres ønsker og krav til forhandlinger og samarbejde med ledelsen skal føres ud i livet.
Tillidsrepræsentanten er valgt af medarbejderne på arbejdspladsen og skal varetage dine og kollegernes interesser overfor ledelsen.
Med en tillidsrepræsentant:
I skal være mindst 5 ansatte på samme overenskomst for at kunne vælge en (TR).
Du kan godt være den 5. medarbejder, der stiller op som TR.
Er der ikke 5 kolleger i overenskomstgruppen, kan I også vælge en TR sammen med kolleger fra andre FOA-overenskomster (valgforbund).
Alle ansatte, der er organiseret i FOA, kan stille op som tillidsrepræsentant. Derudover skal vedkommende have haft job i kommunen/regionen i mindst et halvt år. Uorganiserede kan ikke vælges.
Det er FOAs medlemmer på den enkelte arbejdsplads, der vælger TR, dog kan også medlemsberettigede ikke-medlemmer stemme ved TR-valget. Det betyder, at kolleger, der arbejder under FOAs overenskomstområde, kan deltage – fx elever
Start med at kontakte din/jeres lokale FOA-afdeling. Hvis afdelingen har en lokal valgprocedure, følges den. Under Tillidsvalgt her på hjemmesiden har flere afdelinger lagt information om TR-valg og forskellige skemaer, der kan benyttes.
Find afdelingssider for tillidsvalgte
Både arbejdsgiverne og FOA lægger vægt på, at der er valgte tillidsrepræsentanter (TR'ere) på alle de arbejdspladser, hvor det er muligt. Og du skal som valgt TR, som der står i aftalen, ”gøre dit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold”.
I TR-aftalen, som FOA har indgået i samarbejde med arbejdsgiverne, står der, at I skal være mindst fem ansatte indenfor samme faggruppe, for at kunne vælge en TR. Du kan godt være den femte.
Er der ikke fem kolleger i overenskomstgruppen, kan der vælges TR sammen med kolleger fra andre FOA-overenskomster (Valgforbund)
I TR-aftalen står der også, ”at det bør tilstræbes, at pågældende vælges for 2 år ad gangen med det formål at styrke TR's muligheder for at udføre sit TR-arbejde bedst muligt”.
Hvis du er i tvivl om, hvordan valget skal foregå, hvornår det kan holdes, eller har andre spørgsmål omkring valg af TR, er du altid velkommen til at kontakte din lokale FOA-fagforening.
Find din lokale FOA-fagforening
Du kan bruge din TR, når:
I det daglige kan der let opstå uenigheder om, hvordan man skal forholde sig til diverse personalemæssige og arbejdsmæssige forhold. Derfor:
Det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvilke opgaver tillidsrepræsentanten løser, fordi arbejdsopgaverne aftales lokalt. Men generelt set kan du forvente at din lokale TR løser følgende opgaver:
På mange arbejdspladser er det også tillidsrepræsentantens opgave at forhandle lokal løn på kollegernes vegne.
Ledelsen på arbejdspladsen skal sørge for, at tillidsrepræsentanten har tid nok til at udføre sine opgaver med at hjælpe kollegerne. Det har FOA aftalt med arbejdsgiverne på det overordnede plan, og det skal følges op lokalt.
Tillidsrepræsentanten får også mulighed for at følge med og at blive dygtigere. Han/hun har ret til at deltage i kurser og møder i fagforeningen og får sin sædvanlige løn for det.
Desuden er det rigtig svært at fyre en tillidsrepræsentant. Han/hun behøver ikke at frygte for sit eget job, når han/hun taler kollegernes sag. Det giver også styrke, at I bakker ham/hende op.
En TR er guld værd. Tillidsrepræsentanten sørger for, at du og dine kolleger får den korrekte løn. Tobias fandt helt op til 60.000 kr. til sine kolleger.