Spørgsmål og svar om arbejdsmiljø/arbejdsskader og corona-situationen

Selv i den aktuelle corona-situation skal Arbejdsmiljøloven følges. Det vil sige, at det er din arbejdsgivers ansvar at kortlægge eventuelle risici ved arbejdet og iværksætte tiltag for at imødegå disse. 

Når der skal laves risikovurdering er det vigtigst, at I har en helhedsorienteret tilgang til risikohåndteringen på tværs af regler fra forskellige lovgivninger - herunder specielt Sundhedsstyrelsens anbefalinger og arbejdsmiljølovgivningen.

Se hvordan I gør:

1. Lav en risikovurdering

Start med at kortlægge risikoen for, at I som medarbejdere kan blive udsat for smitte med coronavirus fra patienter, borgere eller andre.

Lige nu er risikoen for smittespredning den første, som skal risikobedømmes.

Men herudover skal I fx også være opmærksomme på risikoen for øget arbejdsbelastning for de kolleger, som er tilbage, når mange andre kollegaer måske er fraværende. Herudover kan der også være øget belastning for dem, der bruger tid på at håndtere spørgsmål fra urolige pårørende, forældre mv. En anden risiko kan være kollegaernes egen uro. Uro kan blandt andet betyde, at der sker fejl på en helt anden måde end under normale omstændigheder, hvor vi kan holde hovedet koldt.

2. Lav en handlingsplan

Når I har lavet jeres risikovurdering, skal I lave en handlingsplan, der bl.a. bør indeholde:

• En beskrivelse af de risici I har defineret i jeres risikovurdering.
• Tiltag der kan bidrage til at forebygge de risici, I har defineret.
• Plan for hvordan I sikrer, at I som medarbejdere oplæres korrekt i anvendelse af hjælpemidler mv.
• Plan for hvordan I kan beskytte særligt følsomme risikogrupper blandt medarbejderne som fx gravide eller kronisk syge.
• Dato for hvornår tiltagene skal iværksættes.
• Hvem der har ansvar for hvad.
• Dato for opfølgning.
  
  

3. Kommuniker ofte og tydeligt

Såvel jeres leder som de af jer, der er AMR eller TR, er afgørende, når det gælder om at få informeret kolleger og andre relevante personer om de tiltag, der skal iværksættes. Husk at kommunikere og informere kort og tydeligt. Og husk, at de kollegaer, der er urolige, kan have svært ved at tage information til sig.

5. Følg op og hold jer opdaterede

Corona-situationen, retningslinjer og informationer udvikler og ændrer sig hele tiden, så følg op og hold jer opdaterede.

Retningslinjerne for brug af bl.a. mundbind, visir, øjenbeskyttelse og handsker i sundheds- og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte mv. er blevet opdateret flere gange. Viden om personlige værnemidler og retningslinjer om forebyggelse af smitte ved pleje af borgere findes her: 

Se retningslinjerne fra Statens Seruminstitut: Infektionshygiejniske Retningslinjer for COVID-19

Vejledning om forebyggelse af smitte med ny coronavirus på plejehjem, botilbud mv. og i hjemmeplejen

Generelle nationale infektionshygiejniske retningslinjer

Du kan læse mere om kravene her:

 Vejledning om forebyggelse af smitte med ny coronavirus på plejehjem, botilbud mv. og i hjemmeplejen

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for brug af bl.a. masker, visir, øjenbeskyttelse og handsker i sundheds- og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte mv. er blevet opdateret flere gange, se mere herom i øvrige spørgsmål/svar på foa.dk. I de andre spørgsmål/svar på foa.dk kan du læse i hvilke situationer Sundhedsstyrelsen anbefaler at du skal bruge værnemidler. 

Det er din arbejdsgivers ansvar at sikre forsvarlige forhold på arbejdspladsen, og sørge for, at du og dine kolleger får udleveret og bliver instrueret i korrekt brug af de foreskrevne værnemidler. Din arbejdsgiver har også pligt til løbende at sikre sig, at du og dine kolleger anvender værnemidler i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Hvis du ikke fra din leder kan få udleveret de værnemidler, som Sundhedsstyrelsen foreskriver, man skal bruge i den konkrete situation, bør du gøre din leder opmærksom på, at du af hensyn til din sikkerhed og sundhed ikke ønsker at udføre arbejdet, før du har fået værnemidlerne udleveret. Du bør samtidig oplyse din leder om, at du straks vil kontakte FOA. Du bør herefter straks kontakte din AMR, TR eller din lokale FOA-afdeling.

Sundhedsstyrelsen har i sin ”Beskrivelse af kritiske funktioner” af 1.april 2020 skrevet, at hvis de foranstaltninger, som skal hindre smittespredning, ikke kan overholdes, fx grundet manglende værnemidler, skal den kritiske funktion ikke udføres, medmindre der er tale om livskritisk eller akut behandling. Det betyder med andre ord, at den sædvanlige personlige pleje ikke skal udføres, før der tilvejebringes de anbefalede værnemidler, men hvis der opstår en akut livskritisk situation, som kræver din indsats, skal du handle med det samme, uanset om der er adgang til de anbefalede værnemidler. Se Sundhedsstyrelsens beskrivelse her:

Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19

Ja. Man skelner imellem kirurgiske masker og FFP2 og FFP3-masker (åndedrætsværn).

Kirurgiske masker

Der er to slags kirurgiske masker:

• Type 1: Har lav filtreringsgrad, ofte med elastiksnor. Forebygger mod smitte fra, men ikke nødvendigvis til bæreren.
• Type 2: Forebygger også mod smitte til bæreren. Anvendes af personalet.

FFP2 og FFP3-masker (åndedrætsværn)

Her er der tale om åndedrætsværn, der filtrerer hhv. 95 pct. af partiklerne (FFP2) og 99 pct. af partiklerne (FFP3).
Disse er (primært) til brug for personalet på intensiv afdeling eller i ambulancer. 

Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne har adgang til og er instrueret i at benytte personlige værnemidler, samt at medarbejderne benytter personlige værnemidler i de situationer, hvor der er behov for det.

Når du bruger mere håndsprit og vasker hænder oftere end normalt, kan det skade hudens beskyttende fedtlag. Så brug fed creme ofte, og især når du er hjemme og inden du går i seng. Tør hud kan nemlig på længere sigt give eksem.

Huden har et beskyttende fedtlag, som forhindrer udtørring. Vand og rengøringsmidler - herunder håndsprit - er fedtopløsende og fjerner langsomt dette fedtlag. Derfor bruges der som regel også handsker ved vådt arbejde. I handskerne dannes der fugt ved længere tids brug, og denne fugt ødelægger også overfladen på huden. Arbejd med handsker i kortere perioder, og skal du arbejde i længere tid med handskerne på, bør det være en type, hvor du kan have bomuldshandsker under.

Læs mere i vejledningerne fra BFA og Arbejdstilsynet:  

Anvend handskerne rigtigt

Vejledning om hud og kemi

Vejledning om arbejde med materiale og stoffer

Med det øgede fokus på rengøring og desinfektion øges risikoen skader.

Derfor er det vigtigt, at du har viden om risici og eventuelle værnemidler ved brug af de kemiske produkter. Nogle kemiske produkter er mærket med et faremærke. Hvis det er tilfældet, skal Arbejdsmiljøorganisationen bede om at få udleveret sikkerhedsdatablade fra producenten, og her kan I læse om bl.a. dosering og eventuelle værnemidler. 

Læs mere om: 

Kemisk risikovurdering

Sikkerhedsblade

HUSK! Alle medarbejdere skal instrueres i korrekt brug af stoffer og kemikalier, så I undgår, at nogen kommer til skade og fx får eksem eller ætsninger.

Arbejdsmiljøloven stiller en rækker krav til din arbejdsgiver, der skal sikre, at du ikke kommer til skade, når du er på arbejde. Disse regler gælder også, hvis du bliver sat til at udføre andre arbejdsopgaver end dem, som du normalt udfører eller er uddannet til. Det er også udgangspunktet under corona-krisen.

Instruktion:

Hvis din arbejdsgiver sætter dig til at udføre andre opgaver end dem, du normalt udfører, skal din arbejdsgiver instruere dig i, hvordan du skal udføre opgaverne, så du ikke risikerer at komme til skade.

Har du fx aldrig prøvet at arbejde med en lift på et plejehjem, skal din arbejdsgiver fortælle dig, hvordan du skal anvende liften.

Instruktionen fra din arbejdsgiver skal være tilpasset i forhold til de arbejdsopgaver, du sættes til, og dine forudsætninger. Arbejdsgiverens pligt til at instruere dig i nye arbejdsopgaver varierer således afhængigt af din erfaring, uddannelse og kendskab til opgaven.

Instruktionspligten gælder også i så simple tilfælde, som at du bliver fortalt, hvordan og hvornår du skal benytte dig af plastikhandsker og håndsprit, hvis det er noget, du ikke normalt benytter, og det er vigtigt for at udføre dine nye arbejdsopgaver.

Din arbejdsgiver kan give dig instruktionen enten mundtligt eller på skrift – fx i en e-mail.

Tilsyn:

Din arbejdsgiver skal også føre et tilsyn med, at du udfører dine nye arbejdsopgaver på en sådan måde, at du ikke risikerer at komme til skade. Din arbejdsgiver kan på den måde sikre sig, at du har forstået den instruktion, du har fået, så du ikke risikerer at komme til skade.

Hvor ofte, din arbejdsgiver skal føre tilsyn, afhænger af, hvor kompliceret og belastende dine nye arbejdsopgaver er, og hvilke forudsætninger du har i form af uddannelse og tidligere erfaring.

Hvis du er usikker på, om du udfører dine nye arbejdsopgaver korrekt eller er bekymret for at komme til skade, bør du kontakte din arbejdsgiver eller arbejdsmiljørepræsentant og bede om at få uddybet instruktionen. Det gælder uanset om din arbejdsgiver har ført tilsyn med dine nye arbejdsopgaver eller ej.

Når vi har travlt, bruger vi ofte ikke vores arbejdsredskaber og vores aftalte arbejdsmetoder.

Men der er jo fjollet at blive nødt til at gå hjem med en arbejdsskade, når der er ekstra meget brug for dig og dine kompetencer på din arbejdsplads.

På trods den nuværende situation gælder det stadig, at alle arbejdsopgaver skal planlægges og organiseres, så de kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Og i en situation som denne skal I lave nye aftaler, der minimerer risikoen for skader og overbelastning – aftaler der virker, både når I har travlt, og når en ny og utrænet kollega skal udføre opgaven.

Så derfor:

Lav en fysisk risikovurdering hver dag, når I planlægger

• Hvor skal der opstilles arbejdsredskaber?
• Hvor kan vi risikere at stå i en akut situation?

Tag højde for, at mange af jer vil få nye velvillige - men måske også utrænede - kolleger

• Planlæg efter at de nye kolleger ingen forflytningskompetencer har
• Minimer antallet af manuelle forflytninger
• Planlæg hellere at bruge et arbejdsredskab i stedet for at planlægge med to personer

Anvend arbejdsredskaber, når det er nødvendigt

• Hvis I ikke har mulighed for være to til at hjælpe en borger ud af sengen, så skal I have et arbejdsredskab
• Lifte, stålifte og forflytningsplatforme med bælte kan være gode erstatninger for en kollega – men så skal de også være tilgængelige i alle situationer.

Hvordan der skal tages særlige hensyn til dig, afhænger af, om du tilhører en særlig risikogruppe og om du fx arbejder i sundheds-, social- og ældresektoren, eller indenfor dagtilbudsområdet. Vær opmærksom på, at der gælder særlige forsigtighedsprincipper for dig, der er gravid.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i den særlige risikogruppe, har brug for særlig rådgivning, eller en konkret individuel sundhedsfaglig vurdering, i forhold til om du skal blive hjemme, skal du kontakte din egen, eller behandlende læge.

Læs mere:

Hvis du arbejder indenfor sundheds-, social- og ældresektoren

Medarbejdere, der tilhører særlige risikogrupper

Se Sundhedsstyrelsens liste over risikogrupper

Særlige risikogrupper

Hvordan tager I godt vare på hinanden, når I skal på arbejde i denne særlige tid med coronavirus? Pia Ryom, ledende arbejdspsykolog ved arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, har for FOA og BFA Velfærd og Offentlig administration udarbejdet 5 gode råd til, hvordan I kan håndtere den usikkerhed og bekymring, der kan være.

De 5 råd handler om: 

1. Lav klare spilleregler
2. Ledelsen skal være til stede og udvise lederskab
3. Egenomsorg og hav øje for hinanden
4. Bekymring
5. Anerkendelse 

Læs mere om de 5 gode råd og hent dem i en printvenlig version

Vi har en fælles opgave i at bevare et godt psykisk arbejdsmiljø under coronakrisen. Det siger forsker ved CBS Pernille Steen Pedersen, der her giver konkrete råd til, hvad man som henholdsvis leder, medarbejder og arbejdsmiljørepræsentant kan gøre for at tage hånd om arbejdsfællesskabet i en tid med forandringer og stor usikkerhed.
Rådene er lavet til arbejdspladserne på det kommunale område på baggrund af et projekt om ledelse, kerneopgave, arbejdsfællesskaber og stress.

Video:
Psykisk arbejdsmiljø er endnu vigtigere under corona 

Artikel:
Stressforsker: Coronakrisen stiller krav til os om ekstrem rummelighed 

 

Hvis du er blevet smittet med coronavirus på dit arbejde, kan det anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en mulig arbejdsskade.

Du skal enten:

• bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  
  
• bede din arbejdsgiver om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  - Hvis du kan have krav på ydelser efter loven (f.eks. udgifter til behandling, forsørgertabserstatning, varigt mén eller erhvervsevnetab)
  - Hvis du har ikke genoptaget dit arbejde i fuldt omfang senest på 5-ugers dagen efter skade

eller:

• selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmeldelsesblanket: 

Anmeld erhvervssygdom 


Hvis sagen anerkendes som en arbejdsskade, vil du kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis du får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

Din lokale FOA-fagforening kan hjælpe med behandlingen af din arbejdsskadesag.

Find din FOA-fagforening

Hvornår kan corona anerkendes som arbejdsskade?

Beskæftigelsesministeriet har lavet en vejledning som beskriver, hvornår corona skal anerkendes som en arbejdsskade.

• Det fremgår af vejledningen, at en person kan få anerkendt corona som en arbejdsskade, hvis det kan sandsynliggøres, at personen har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg
• eller hvis personen har været udsat for risiko for smitte over en periode i forbindelse med sit arbejde og efterfølgende er blevet syg

Hent vejledning 

Som udgangspunkt skal det anmeldes som en erhvervssygdom.

Se vejledning 
 
Arbejdsskademyndighederne skal træffe afgørelse i den konkrete sag som henholdsvis en arbejdsulykke eller erhvervssygdom uanset, hvordan den enkelte sag er anmeldt. Hvis den anmeldte skade kan anerkendes efter begge skadebegreber, skal arbejdsskademyndighederne vælge det skadebegreb, der efter en samlet vurdering af oplysningerne er mest korrekt.

Din lokale FOA fagforening kan hjælpe med behandlingen af din arbejdsskadesag.

Find din FOA-fagforening

Hvis du er blevet smittet med coronavirus på dit arbejde, kan det anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en mulig arbejdsskade. 

Dette gælder også, hvis du er blevet smittet for anden gang.  

Hvis du tidligere har anmeldt corona som en mulig arbejdsskade, skal du anmelde det igen, hvis du er blevet syg med corona for anden gang, da det ikke vil være samme sag, som din første anmeldelse.

Din lokale FOA fagforening kan hjælpe med behandlingen af din arbejdsskadesag:

Find din FOA-fagforening

Se også spørgsmålet "Er coronavirus en arbejdsskade og skal det anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?” ovenfor.

Hvis du ikke ved om smittekilden var hos den ene eller anden arbejdsgiver, eller om smittekilden kan være hos begge arbejdsgivere, skal det anmeldes som en erhvervssygdom.

Hvis du er blevet smittet med coronavirus på dit arbejde, kan det anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en mulig arbejdsskade.

Du skal enten:

• bede den læge, der behandler dig om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  
  
• bede din arbejdsgiver om at anmelde sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  - Hvis du kan have krav på ydelser efter loven (f.eks. udgifter til behandling, forsørgertabserstatning, varigt mén eller erhvervsevnetab)
  - Hvis du har ikke genoptaget dit arbejde i fuldt omfang senest på 5-ugers dagen efter skade

eller:

• selv gå ind på AES.dk og udfylde en anmeldelsesblanket: 

Anmeld erhvervssygdom 

Din lokale FOA fagforening kan hjælpe med behandlingen af din arbejdsskadesag.

Find din FOA-fagforening

Arbejdsgiveren er forpligtet til at sørge for et forsvarligt arbejdsmiljø. I forhold til smitte med Coronavirus, vil vurderingen af et eventuelt arbejdsgiveransvar i høj grad læne sig op af de retningslinjer om værnemidler, som kommer fra myndighederne. Retningslinjerne har ændret sig løbende og i forhold til en konkret sag, vil et eventuelt ansvar skulle vurderes i forhold til de retningslinjer og instruktioner, der var på smittetidspunktet. Det vil være relevant, om arbejdsgiveren har stillet de nødvendige værnemidler til rådighed, som er/var påkrævet af myndighederne.

Det skal hertil bemærkes, at et eventuelt arbejdsgiveransvar blandt andet også afhænger af arbejdsgiverens mulighed for at skaffe de nødvendige værnemidler. Hvis det grundet situationen ikke har været muligt at skaffe de værnemidler, som myndighederne har anbefalet, vil det muligvis være vanskeligt at gøre et arbejdsgiveransvar gældende. Vurderingen af et eventuelt arbejdsgiveransvar, afhænger i høj grad af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag.

Det kan det i visse tilfælde.

En vaccination, herunder mod COVID-19, skal behandles efter lov om arbejdsskadesikring, hvis vaccinationen er sket som følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under.

Hvis sundhedsmyndighederne har anbefalet vaccination af visse medarbejdergrupper på baggrund af de pågældendes arbejde, kan disse grupper være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Her vil vaccination som udgangspunkt anses for en følge af arbejdets forhold, og derfor vil en skade forårsaget af vaccinationen kunne anerkendes som en arbejdsskade.

Det har ingen betydning, om vaccinationen er frivillig. Medarbejderne kan således være omfattet af loven, uanset om arbejdsgiveren har krævet eller opfordret til vaccination – eller omvendt har understreget, at vaccinationen er frivillig.

Der skal først ske anmeldelse om en arbejdsskade, hvis der opstår komplikationer efter en vaccination. Det er desuden en forudsætning, at vaccinationen kan betragtes som følge af arbejdet og dermed kan behandles efter lov om arbejdsskadesikring. 

Det er som grundregel arbejdsgiveren, der skal foretage anmeldelsen, og arbejdsgiveren har kun pligt til at anmelde i visse situationer:

• Til Arbejdstilsynet hvis en medarbejder er syg mindst én dag (Denne anmeldelse sætter ikke gang i arbejdsskadesagsbehandlingen.)
• Til forsikringsenheden hvis en medarbejder er blevet syg og én af to ting gør sig gældende:
  • 1. medarbejderen kan have krav på ydelser efter loven (f.eks. udgifter til behandling, forsørgertabserstatning, varigt mén eller erhvervsevnetab)
  • 2. medarbejderen har ikke genoptaget sit arbejde i fuldt omfang senest på 5-ugers dagen efter skade. 

I visse tilfælde har en medarbejder dog også mulighed for selv at anmelde skaden direkte: 

• Til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. FOA anbefaler, at denne løsning, kun anvendes, hvis:
  • 1. den aktuelle helbredsmæssige situation er livstruende, og i givet fald kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kontaktes på følgende måder:
    • Via telefon 20426397
    • På følgende mailadresser: aeshast@atp.dk og aes@atp.dk
  • 2. hvis medarbejderen mener at have fået erstatningsberettigende følger og arbejdsgiver eller forsikringsenheden nægter at oversende sagen til forsikringsenheden/Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 

VIGTIGT: Uanset om vaccinationsskaden anmeldes som en arbejdsskade (til Arbejdstilsynet, Forsikringsenheden eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring), bør vaccinationsskaden anmeldes til Patienterstatningen. FOA vejleder ikke om anmeldelse til Patienterstatningen, men der kan søges information på Patienterstatningens hjemmeside

Gå til Patienterstatningens hjemmeside

Voldelige overfald skal altid anmeldes til politiet. Husk, at anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til politiet ikke er det samme. Det ene kan ikke erstatte det andet.

Som udgangspunkt skal alle tilfælde af vold og trusler om vold anmeldes til politiet inden for 72 timer. Den nuværende situation med corona ændrer ikke på denne frist.

Der kan i visse tilfælde ses bort fra 72-timers fristen, men kun hvis både du og din arbejdsgiver er enige om, at der ikke skal ske politianmeldelse på grund af pædagogiske- og behandlingsmæssige hensyn.

Det forhold, at den person, der udøvede volden eller truede dig, var presset af den generelle situation, psykisk syg, dement eller under 15 år, har ingen betydning. Har politiet for travlt til at modtage din politianmeldelse, så anmeld den digitalt og husk altid at få en kvittering for politianmeldelsen.

Hvis du kommer til skade, skal du altid notere dig hvem, der var til stede og så ulykken.

Måske arbejder du i disse tider sammen med nye kollegaer og alt går meget stærkt. Få deres navne og telefonnumre, så du kan få fat i dem efterfølgende, og de måske kan hjælpe med at beskrive, hvad der skete i forbindelse med ulykken.

Ja, både fysiske og psykiske skader kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, og begge typer af skader er omfattet af arbejdsmiljøloven.

Udfordringen ved anerkendelsen af de psykiske arbejdsskader er ofte dokumentation af selve belastningen, så husk at beskrive episoderne.

Ja, FOA anbefaler lægekontakt med henblik på dokumentation af sygemelding og beskrivelse af fysiske og psykiske gener, men ønsker selvfølgelig heller ikke, at sundhedsvæsnet belastes for meget i disse tider.

Der er alternative løsninger, eksempelvis kan egen læge kontaktes elektronisk, så kan din læge besvare og journalføre din henvendelse, når han/hun får tid.

Frister fastsat af myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Erstatningsnævnet mv., er stadig gældende og skal som udgangspunkt overholdes.

Det kan for tiden være svært at få fat i egen læge og/eller arbejdsgiver vedrørende oplysninger til din arbejdsskadesag, så derfor kan du skrive til myndighederne, at du gerne vil anmode om udsættelse af fristen, men det er vigtigt at du gør myndighederne opmærksomme på dette.

Se særligt i forhold til klagefrister i spørgsmålet nedenfor.

Nej.

Har du modtaget en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og vil du gerne klage over afgørelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så skal fristen på 4 uger overholdes.

Kan du ikke nå at få hjælp til klagen, eller venter du på oplysninger, som du skal bruge fra din egen læge, så skriv til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden fristens udløb, at du gerne vil klage over afgørelsen, og at du vil vende tilbage snarest muligt med yderligere oplysninger og klagebemærkninger.

Du er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, hvis du pådrager dig en personskade, og skaden sker som følge af din erhvervsmæssige beskæftigelse. Det afgørende er, om din skade sker i forbindelse med arbejdet.

Hvis du arbejder fra dit nyetablerede corona-hjemmekontor, men bevæger dig ud i haven for at trække lidt frisk luft, og i den forbindelse snubler over dit barns cykel, så er du ikke omfattet af loven.

Hvis du derimod snubler i ledningen til din computer, fordi du vil kante dig rundt om spisebordet i dit nyetablerede corona-hjemmekontor for at hente en stak arbejdsrelaterede sager, så er du formentlig omfattet af loven.

Som udgangspunkt er du sjældent omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Vennetjenester og håndsrækninger kan i særlige tilfælde være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, kontakt FOA hvis uheldet er ude. 

For at vurdere om du er omfattet af arbejdsskadesikringsloven ved en håndsrækning lægges vægt på følgende momenter:

• Var din hjælp en reel arbejdsmæssig indsats?
• Var din hjælp udelukkende givet i den anden persons interesse?
• Var din hjælp nødvendig, herunder om der var akut behov?
• Var du blevet bedt om at hjælpe eller var din hjælp blevet modtaget uden protest?
• Var din hjælp udover hvad der kunne forventes i den pågældende relation?