Adgang hvis du er under 25 år til ejendomsservicetekniker-uddannelsen

Adgangskrav til ejendomsservicetekniker-uddannelsen

Hvordan kommer jeg i gang med uddannelsen til ejendomsserviceteknikker, når jeg er under 25 år?

Det første du skal gøre er at gå ind på hjemmesiden: optagelse.dk, hvor du søger optagelse på den skole, der udbyder ejendomsserviceteknikkeruddannelsen. På optagelse.dk er der et fast ansøgningsskema, og information om hvilke papirer der skal vedlægges.

Få mere information her:

Skoler godkendt til uddannelsen

Uddannelsesministeriets beskrivelse af uddannelsen

Hvad er adgangskravene?

For at få adgang til ejendomsserviceteknikeruddannelsen skal du enten:

  • Opnå karakteren 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve.

  • Vurderes uddannelsesparat af en UU vejleder

  • Have en skriftlig uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

For mere information:

Adgang og optagelse

Uddannelsesaftale

Hvordan kommer mit uddannelsesforløb til at se ud?

Det samlede uddannelsesforløb til ejendomsservicetekniker består af grundforløb og et hovedforløb. Hele forløbet tager 3 år og 9 måneder. Hvis du er over 25 år og har relevant erhvervserfaring kan du gennemføre uddannelsen på væsentlig kortere tid.

Når skolen har vurderet, at du opfylder adgangskravene, skal du have lavet en kompetencevurdering inden for de første 2 uger. En kompetencevurdering er en vurdering af dine uddannelses- og erhvervsmæssige kompetencer. Denne vurdering indgår i grundlaget for din uddannelsesplan og kan medføre at uddannelsesforløbet afkortes.

Det er den skole, du søger optag på, som laver kompetencevurderingen.

Se side 5 i undervisningsministeriets vejledning for mere information

Realkompetencevurdering

Hvad skal jeg medbringe til kompetencevurderingen?

Har du arbejdet indenfor ejendomsserviceområdet, skal du medbringe dokumentation for dette.

Hvor kan jeg få hjælp til at ansøgningen?

På følgende sider kan du søge information og få hjælp til at blive optaget:

I din lokale FOA afdeling

Det faglige udvalg