Spareforslag: Rehabilitering - hjælp til selvhjælp

Rehabilitering er et rigtig godt tilbud til mange ældre borgere. Mange ældre fortæller, at det er dejligt fx selv at kunne klare personlig pleje og påklædning, og at det er en stor frihed at kunne selv igen.

For de ansatte har rehabiliteringsforløb medført, at de skal tænke hjælpen anderledes end før. Tidligere gjorde den ansatte bare tingene for den ældre. I dag handler det om guidning, træning og motivation. Det har ændret kulturen, arbejdet og udviklet fagligheden.

Personalet skal have faglige kompetencer til de ekstra opgaver

Når man arbejder rehabiliterende, skal personalet derfor have de nødvendige faglige kompetencer til de ekstra opgaver, som rehabiliteringsforløb indebærer. Det vil sige viden om træning og håndtering af hjælpemidler, kendskab til samarbejdsflader, kommunikation og opsporing af ændrede behov og forebyggelse – for bare at nævne nogle af de faglige kompetencer.

Uheldigt, hvis rehabilitering alene bliver en spareøvelse

I FOA har vi set at mange kommuner spare på budgettet samtidig med, at de har indført rehabilitering. Det kan fx ske ved, at politikerne undlader den stigning i budgettet fra det ene år til det andet, som de ellers ville have bevilget på grund af udviklingen i antallet af ældre. Det kan også ske ved, at de indregner en rammebesparelse i budgettet svarende til det mindre forbrug de forventer at få ved et faldende behov for praktisk hjælp og pleje.

I så fald vil der ofte være tale om en kortsigtet og uigennemtænkt besparelse, blandt andet fordi der samtidig er brug for at investere i personalets kompetenceudvikling, opsporing og forebyggelse og i selve selvhjælpsindsatsen.

Rehabilitering skal først og fremmest gøre borgeren selvhjulpen længst muligt i eget liv og med størst livskvalitet til følge. Måske kan der spares penge på de ældre med et mindre behov for praktisk hjælp og pleje, men til gengæld kommer man til at bruge penge på de mere plejetrængende ældre og på det stigende antal demente.

Det betyder, at pengene som minimum bør blive på området til at dække et stigende behov samlet set.

I skal stille opklarende spørgsmål i MED-udvalget til de ændringer, der omfatter rehabilitering:

• Spørg om din kommune skærer i budgettet som følge af rehabilitering. Og ikke mindst: Spørg om, hvordan de vil gøre det!
• Spørg om kommunen fra starten sætter de nødvendige midler af til den faglige kompetenceudvikling.
• Spørg om kommunen har lavet en plan for håndteringen af det stigende antal demente ældre? Og spørg hvor mange midler, der er afsat i budgettet til en indsats for demente?
  Med tiden vil der nemlig opstå behov for en styrket indsats for de ældre, som lever længere og derfor formentlig får et større plejebehov. De får også brug for hjælp, bare senere i livet. Samtidig bliver gruppen af demente stadig større. Det er et område, hvor kommunen også er nødt til at investere penge og ressourcer i form af medarbejdere og tid.

I skal holde fast i, at hjælp til selvhjælp er et tilbud til den ældre: Hvordan vil kommunen sikre, at ”hjælp til selvhjælp” bliver et attraktivt tilbud til den enkelte ældre?

Lav historier i pressen
Sammen med jeres FOA-afdeling kan I overveje to forskellige ”presse-historier” om rehabilitering/hjælp til selvhjælp, som kan modvirke besparelser på området:

• Den positive historie: Når rehabiliteringen lykkes, og den ældre får større livskvalitet, fordi FOAs medlemmer bruger deres faglighed.
• Den negative historie: Når hverdagsrehabilitering kun bruges som spareøvelse, og der skæres ned på serviceniveauet til den enkelte borger.

Læs mere under Presseguide.

Kontakt din lokale FOA-fagforening om støtte til en historie i pressen om spareforslagene. I afsnittet ovenfor kan du se hvor du kan finde tips til indflydelse gennem pressen.