Kom med på den grønne bølge: Bliv bæredygtig servicetekniker inden for ejendomsdrift
Er du ejendomsservicetekniker eller arbejder inden for teknisk service, så har du nu muligheden for at efteruddanne dig til bæredygtig servicetekniker og dermed bidrage til den grønne omstilling.
Ejendomsservice spiller en afgørende rolle i at skabe og opretholde klima og energieffektive bygninger og institutioner.
NEXT Uddannelse København har derfor udviklet kursuspakken 'Bæredygtig Servicetekniker'.
Pakken er modulopdelt og henvender sig til ejendomsserviceteknikere og andre, der arbejder inden for teknisk service og har med bygningsdrift, indeklima, affaldshåndtering etc. at gøre.
Med kursuspakken i klima og energieffektiv ejendomsservice får ejendomsservicemedarbejdere kompetencer til at levere en energieffektiv service og viden, der bidrager til en bæredygtig og grøn omstilling.
Første modul starter den 29. februar i Glostrup.
Måske er det noget for dig eller en af dine kolleger?
Læs mere om kurset og tilmelding her