Særlig for tillidsvalgte

Dialogværktøj om traumatiserende hændelser

BFA har udviklet et dialogværktøj om traumatiserende hændelser. Brug værktøjet til at komme i gang med arbejdet med at forebygge og håndtere traumatiserende hændelser.

En traumatiserende hændelse kan for eksempel være en kollega, der falder om, en ulykke, man er vidne til, eller en borger, som gør skade på sig selv.

I kan bruge et nyt dialogværktøj fra BFA til at komme i gang med arbejdet med at forebygge og håndtere traumatiserende hændelser - og til at tale om, hvad det kunne være en traumatiserende hændelse på jeres arbejdsplads.

Målgruppen for dialogværktøjet

Dialogværktøjet er til jer, der ikke allerede har et beredskab omkring håndteringen af traumatiserende hændelser.

Er I allerede godt i gang, kan dialogværktøjet bruges som inspiration til at kvalificere det, I allerede gør.

Kort om dialogværktøjet om traumatiserende hændelser

I værktøjet er der konkrete eksempler og hjælp til jeres dialog på arbejdspladsen. 

Værktøjet består af en introduktionsfolder og tre kort til dialog om: 

1. Identificér og risikovurdér hændelser på arbejdspladsen
2. Normalisér reaktionerne og håndtér dem i fællesskab
3. Tag organisatorisk ansvar for hændelsen

Dialogværktøjet er udviklet i samarbejde med en række arbejdspladser.