Onsdag den 24.06.2026
Deltag i spørgeskemaundersøgelse og bidrag med vigtig viden om det systematiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads.
Fagbevægelsens Hovedorganisation og FOA er i gang med en stor undersøgelse af det systematiske arbejdsmiljøarbejde på danske arbejdspladser, og vi har brug for svar fra alle arbejdsmiljørepræsentanter.
Undersøgelsen gennemføres af Syddansk Universitet (SDU) og alle AMR, der er medlemmer af FOA har tidligere modtaget en mail med linket til et spørgeskemaundersøgelsen.
"Det er en meget vigtig undersøgelse, som kan være med til at styrke rammerne for arbejdsmiljøarbejdet fremover. Derfor håber vi, at så mange af jer arbejdsmiljørepræsentanter som muligt vil tage sig tid til at besvare spørgeskemaet og dermed bidrage med jeres erfaringer og perspektiver," siger Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA.
Undersøgelsen blev udsendt på mail første gang den 3. juni 2026, og igen den 12. juni, hvor Syddansk Universitet har sendt en påmindelse. Begge e-mails indeholder et sikkert og personaliseret link, som du skal bruge for at udfylde spørgeskemaet.
Linket til undersøgelsen er sendt fra disse to e-mail adresser, som ved første øjekast måske kan se mistænkelige ud:
Men det er de rigtige links, som man trygt kan klikke på.
Det tager cirka 15–25 minutter at deltage, og spørgeskemaet kan udfyldes både på computer, tablet og mobiltelefon.
Alle svar behandles fortroligt, og både du og din arbejdsplads vil være anonyme i de analyser og rapporter, der kommer ud af undersøgelsen.