Nomineret til Årets TR og Årets AMR: Se Peter Mygind overraske Andreas og Karina
Brandmand Andreas Keil og sosu-assistent Karina Krause Hansen blev både glade og overraskede, da de fik at vide, at de er med i kapløbet om vinde to fine titler for deres arbejde som tillidsvalgte.
”Det er jeg virkelig, virkelig, virkelig glad for at høre."
Sådan reagerede Andreas Keil, brandmand og fællestillidsrepræsentant ved Hovedstadens Beredskab, da han for nylig blev ringet op af Peter Mygind og fik at vide, at han er blandt de nominerede til at vinde titlen som Årets tillidsrepræsentant.
Konkurrencen afvikles af A4 Medier, og 11. november findes vinderen ved en stor fejring i Cirkusbygningen i København.
”Jeg håber virkelig, du kommer og fester med mig,” siger Peter Mygind og får et klokkeklart tilsagn fra den glade brandmand:
”Det kan du være hundrede procent sikker på, at jeg gør.”
I Aarhus var Karina Krause Hansen lige så glad, da hun pludselig blev ringet op af Peter Mygind og fik at vide, at hun er nomineret til titlen Årets arbejdsmiljørepræsentant.
”Det er da vanvittigt. Det har jeg aldrig prøvet før,” sagde den østjyske social- og sundhedsassistent, der som arbejdsmiljørepræsentant skaber god karma på neurologisk sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital.
Også hun lovede at komme til festen i København:
”Vi går all in. Jeg er med på dansen og festen og fejringen af dem, der måtte vinde.”
Se de to videoer her: