Mandag den 03.11.2025 Ansatte på offentlig overenskomst
Indsatsen 'Bedre til ord, tal og IT' giver medarbejderne på de kommunale arbejdspladser mulighed for at styrke deres almene kompetencer i læsning, skrivning, regning og IT. Og nu er kravene for kunne deltage blevet lempet, så det er endnu lettere at være med.
Gennem ordblindeundervisning, FVU-start (Forberedende VoksenUndersvisning), FVU-dansk, FVU-matematik og FVU-digital kan medarbejdere få et kompetenceløft, mens arbejdspladsen kan få støtte til vikardækning og lønrefusion.
Siden indsatsen blev lanceret i 2015, har over 8.000 medarbejdere i 64 kommuner fået opkvalificeret deres kompetencer. Men behovet er fortsat stort – mere end 550.000 voksne danskere har stadig læse- og regnefærdigheder på lavt niveau.
Kravene til at kunne deltage i indsatsen er derfor blevet lempet. Hvor det tidligere var et krav, at alle medarbejdere på en arbejdsplads skulle kompetenceafklares, er det nu besluttet, at indsatsen også kan målrettes mindre grupper, teams eller enkelte medarbejdere.
Det betyder, at fx ufaglærte, social- og sundhedshjælpere, medarbejdere med ordblindhed eller dansk som andetsprog kan få et skræddersyet tilbud, uden at hele arbejdspladsen skal omfattes.
Det betyder også, at man som individuel medarbejder, kan komme afsted på fx ordblindekursus - uden at økonomien står i vejen.
Formålet med ændringen er at understøtte flere medarbejdere i at tilegne sig de nødvendige færdigheder og samtidig at gøre det mere overskueligt og fleksibelt for arbejdspladserne at iværksætte en indsats.
Midler kan stadig søges til hele arbejdspladsen, og dette anbefales stadig i forhold til at nedbryde tabuer. Men de nye muligheder og rammer skal gøre det lettere at komme i gang i mindre skala.
Da der gives lønrefusion, er det stadig en forudsætning, at undervisningen foregår som en del af den aftalte arbejdstid.
Bedre til ord, tal og IT er ikke blot et uddannelsestilbud – det er en arbejdspladsindsats, der kan:
Læs mere om indsatsen og se hvordan I ansøger
Miniwebinaret afholdes d. 12. november kl. 13.30 - 14.
Læs mere om webinaret og tilmeld dig
I kan også altid kontakte Den opsøgende indsats for uddannelse og kompetenceudvikling, hvis I er interesseret i at vide mere om indsatsen og høre om mulighederne hos jer.
Kontakt Den opsøgende indsats for uddannelse og kompetenceudvikling