Foto: A4 Medier

Ny udstilling hylder tillidsrepræsentanten

I en ny særudstilling på Arbejdermuseet får tillidsrepræsentanten ordet.

Det er altid spændende at smutte forbi Rømersgade i København og besøge Arbejdermuseet.

Og dette forår bliver det ikke mindre spændende, når museet gennem udstillingen ’Godt Arbejde’ sætter fokus på tillidsrepræsentantens rolle gennem de seneste 125 år.

”På trods af deres uvurderlige betydning for fagbevægelsen og faktisk for hele det danske samfund, udfører landets tusindvis af TR’er deres daglige virke i ubemærkethed og langt fra offentlighedens bevågenhed. Det skal der laves om på,” hedder det i foromtalen af udstillingen, der åbner 26. marts.

Læs om udstillingen her