Tirsdag den 11.02.2025
Inden længe vil du opleve en lang række forbedringer i din TR-app, som gør dit daglige TR-værktøj endnu bedre og endnu nemmere at bruge.
Vi er snart klar med en række forbedringer i din TR-app. Det betyder, at du inden længe vil blive bedt om at opdatere din app. Vi forventer at være klar med den nye version i uge 8.
Den nye version af appen indeholder en lang række forbedringer af de eksisterende funktioner. De fleste af forbedringerne er udvalgt blandt de ønsker og erfaringer, vi har fået fra alle jer, der bruger appen.
Det er alt fra en tydeligere markering af hvilken fane, der er aktiv til ønsket om at kunne se, hvilke aftaler et bestemt medlem er omfattet af. Blandt forbedringerne er også muligheden for at se, når en indsendt medlemsrettelse er opdateret samt en forbedret søgefunktion, så det bliver nemmere at søge på medlemmer. Fremover vil du også kunne finde dig selv på medlemslisten.
Du kan se alle forbedringerne i oversigten nederst på siden.
På siden Appen ’TR i FOA’ på foa.dk/tillidsvalgt finder du hjælp til at anvende appens mange funktioner, bl.a. i nogle videointroduktioner. Du vil dog ikke kunne se den nye versions ændringer i videointroduktionerne endnu, men videoerne giver stadig en god indføring i appen. Vi opdaterer videoerne i forbindelse med et par yderligere større forbedringer efter påske.
Oplever du fejl i TR-appen, kan du melde fejlen under appens menupunkt ’Mere’. Her finder du en supportknap. Du kan også kontakte din lokale fagforening eller IT-supporten for tillidsvalgte: Telefon 4697 2575 eller mail: tv-hotline@foa.dk Kontaktperson ved spørgsmål om den nye version af appen: Lise Vibeke Larsen: lvl001@foa.dk