5. marts er der ekstraordinær kongres i FOA. Det er – som navnet antyder – en usædvanlig begivenhed. Men der er selvfølgelig en god grund til, at forbundets højeste myndighed bliver bedt om at trække i arbejdstøjet.
Formålet med den ekstraordinære kongres er at behandle et forslag til strukturændringer fra FOAs hovedbestyrelse.
Forslaget bærer overskriften ”Fag, faglighed og flere med i fællesskabet”, og det handler om at give langt flere medlemmer nemmere, hyppigere og mere skræddersyede muligheder for at deltage i FOAs arbejde, hvad end det drejer sig om fag, faglighed eller overenskomst.
Ønsket er at åbne organisationen op for flere, så de kan deltage og være aktive i deres fagforening med det, der optager FOAs medlemmer.
Den ekstraordinære kongres finder sted i Odense.
Læs mere om den ekstraordinære kongres