Ansatte på privat overenskomst
Styrk dit netværk: Deltag i årets konference for tillidsvalgte på det private område
I takt med at der bliver flere tillidsvalgte på det private område bliver muligheden for at danne netværk og udveksle erfaringer større. Igen i år inviterer FOA til konference for tillidsvalgte på privat overenskomst, hvor netværk og deling af viden er helt centralt. Kom med - og lad os sammen gøre forskellen.
Støt og roligt kommer der flere og flere tillidsvalgte på det private område, og det er en kæmpe gevinst - både for kollegerne og for arbejdspladsen men også for fagforeningerne og hele det danske arbejdsmarked.
For jeres arbejde som tillidsvalgte er betydningsfuldt og vigtigt: Med en tillidsvalgt på arbejdspladsen kan kollegerne få den rette hjælp, en tillidsvalgt er med til at udvikle arbejdspladsen og styrke tilknytningen til fagforeningerne og dermed stå stærkt overfor arbejdsgiverne.
Der er mange måder at være tillidsrepræsentant på, og det handler dybest set om at finde sin egen vej. Men man kan altid lære og blive inspireret af andre og på den måde stå sammen.
Lige nu har du en mulighed for at deltage på årets konference for tillidsvalgte på det private område den 29. – 30. oktober, hvor du møder andre tillidsvalgte – på tværs af landet eller måske fra samme område som dig selv.
Udover at konferencen er en oplagt mulighed for at møde andre tillidsvalgte og dele erfaringer, så byder konferencen selvfølgelig også på et fagligt spændende program. Vi skal bl.a. arbejde med, hvordan man holder 'det gode møde', vi skal arbejde med organisering, og så vil overenskomstforhandlingerne 2025 fylde en stor del af programmet.
Det endelige program for konferencen kommer ca. 14 dage før.
Så grib chancen og tilmeld sig konferencen nu