Mandag den 12.09.2022
Du kan som TR og AMR være med til at sikre dine gravide kollegaers arbejdstid og arbejdsmiljø. Når det gælder regler om barsel og orlov, bør du dog henvise din kollega til den lokale FOA-afdeling.
Der er en lang række forhold, du som TR eller AMR kan være med til at sikre for din gravide kollega. Det handler først og fremmest om at sikre de fysiske og psykiske forhold, som den gravide kan udsættes for på arbejdspladsen:
Du kan som TR/AMR gå til din leder og medvirke til, at sikring af sundt arbejdsmiljø og arbejdstid for gravide kommer med i APV’en eller at der laves særaftaler for gravide kollegaer.
Læs mere her og se sidens uddybende links fx til Arbejdsmiljøtilsynets vejledning om gravides og ammendes arbejdsmiljø.
Reglerne om barsel og orlov er komplicerede. Hvis en kollega derfor henvender sig til dig som AMR eller TR med spørgsmål om barsel og orlov, så bør du vise dem videre til den lokale FOA-fagforening, der rådgiver i de spørgsmål. Det gælder både for ansatte på offentlig og på privat overenskomst.
Du kan finde reglerne om barsel og orlov samt tage en barselsquiz her. Se også Fagbladets seneste artikel om de nye barselsregler pr. 1. august 2022 her.