Tirsdag den 22.03.2022 Ansatte på offentlig overenskomst
Få hjælp af en konsulent, der kan informere jer om mulighederne for efteruddannelse via Den Kommunale Kompetencefond
FOA og KL har ved overenskomstforhandlingerne i 2021 etableret en udvidet indsats under Den Kommunale Kompetencefond, som har til formål at udbrede viden om muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling. Der er ansat fire konsulenter, der kan informere om mulighederne for uddannelse, tilskud, økonomi og tilrettelæggelse. Konsulenterne er ansat af KL, FOA og 3F i fællesskab. Konsulenterne kan kontaktes, hvis I har brug for sparring ift. konkrete uddannelsesprojekter - særligt ift. Ufaglært til Faglært puljen eller Bedre til Ord, Tal og IT. Konsulenterne afholder forskellige arrangementer og deltager også i møder i kommunerne.
Læs om Den Kommunale Kompetencefond og hvad I kan bruge den til.
Den 6. september 2022 har du mulighed for at komme til Hybridkonferencen: "Kompetenceudvikling gennem hele livet: Få nyeste viden og erfaring til at at forbedre samspillet mellem almene og erhvervsfaglige kompetencer". Konferencen henvender sig bl.a. til TR og FTR. Konferencen arrangeres af KL, FOA og 3F.
Se program og tilmelding til hybridkonferencen her.
Der er blevet lavet fem film, der viser mulighederne i Ufaglært til Faglært puljen, så flere kommunalt ansatte medarbejdere understøttes i at tage uddannelse. Der er lavet en animationsfilm der viser, hvad man kan bruge puljen til. Derudover er der lavet 4 motivationsfilm inden for det pædagogiske område samt ejendomsservicetekniker- og rengøringsområdet. Senest er der også lavet en film om social- og sundhedsassistentuddannelsen. Det er også planen at lave en film om social- og sundhedshjælperuddannelsen. Se filmene på FOAs hjemmeside