Mandag den 10.01.2022
For 5. år i træk afholder PenSam og FOA Velfærdens Talent 100. Med prisen hylder vi unge talenter, som hver dag gør en forskel og yder en særlig indsats. Kender du én under 36 år, som fortjener at blive hyldet og få et stort skulderklap? Nominér dit talent frem til den 1. april 2022.
Alle under 36 år ansat inden for FOA’s faggrupper har mulighed for at blive nomineret til prisen af sine kolleger, arbejdsgiver, borgere mv. Nomineringsperioden løber fra 10. januar 2022 – 1. april 2022, hvorefter talenterne bliver udvalgt af et dommerpanel bestående af repræsentanter fra PenSam, FOA.
Vi forventer, at fejringen af talenterne finder sted den 16. maj i festsalen på Christiansborg. Samme dag udkommer magasinet Velfærdens Talent 100, hvor de 100 udvalgte vil blive præsenteret.