Særligt til tillidsvalgte

Sådan kan du bruge Facebook i dit tillidshverv

Som tillidsvalgt kan du med fordel bruge Facebook til at vise, hvem du er, og hvad du står for. Men samtidig bør du være opmærksom på, hvornår du skriver, deler og synes godt om noget på Facebook.

Tillidsvalgt og på Facebook? Altid to 'kasketter'

Når du er tillidsvalgt, og du samtidig er på Facebook, så vil du altid have to kasketter på, når du bruger det sociale medie; din 'private kasket' og din 'tillidshverv kasket'. 

Og selvom du ikke bruger Facebook aktivt i forbindelse med dit tillidshverv, men kun skriver, deler og synes godt om indhold, der har med dit privatliv at gøre, så afspejler det alligevel hvem du er - også som tillidsvalgt. 

Internettet glemmer aldrig

Det er vigtigt at huske, at internettet og ikke mindst Facebook glemmer aldrig, og ting man har skrevet vil altid kunne findes igen. Og indhold på Facebook kan hurtigt deles, kopieres og spredes - også til personer du ikke er venner med. 

Gode råd til din færden på Facebook

Men med sund fornuft og de enkle gode råd du får i videoen, kan du nemt begå dig på Facebook og samtidig bruge det sociale medie som en aktivt værktøj i dit tillidshverv.