Du kan bruge sociale medier til mange forskellige formål, når du er tillidsvalgt. Her er nogle eksempler:
Sociale medier kan bruges til at kommunikere med kollegerne, men husk at I ikke kan være sikre på, at der ikke er andre der læser med.
Del gode historier om jeres faggruppes arbejde og udfordringer. Få også gerne dine kolleger til at dele historier og fortællinger fra dagligdagen. Men husk at man ikke må kunne genkende konkrete borgere i fortællingerne eller på de billeder, I evt. lægger billeder op.
Læs om GDPR og krænkelse af personoplysninger her
Med facebook har du en unik mulighed for at vise hvem du er, og hvad du står for som tillidsvalgt. Det kan du gøre i kraft af de ting du vælger at slå op, dele og synes godt om.
Sociale medier kan bruges til at sætte gang i en debat. Husk at debatter i lukkede grupper ikke kommer ud til andre end dem i gruppen. Prøv at sætte gang i debatten, der hvor folk læser med. Det kan være på byens eller kommunens facebookside eller på borgmesterens væg.
Hvis du gerne vil have bestemte personer til at tage stilling til en debat, kan du fx skrive et spørgsmål på deres væg eller du kan tagge dem. Hvis personen får rigtig mange kommentarer, kan det måske drukne i mængden, men mange lokalpolitikere vil reagere, hvis man stiller et spørgsmål til dem på deres væg, og her får man samtidigt alle de personer i tale, som følger vedkommende.
Det kan være meget nyttigt at kende de lokale meningsdannere og vide, hvad de mener om forskellige spørgsmål. Det giver dig meget bedre forudsætninger for at øve indflydelse, når du har en vigtig sag. Følg derfor med i hvad lokale politikere og meningsdannere skriver. Læg mærke til hvad de mener, og hvad der er vigtigt for dem.
Der er mange forskellige sociale medier. Brug dem, hvor du kommer i kontakt med dem, du gerne vil kommunikere med. Som det ser ud nu, er det fleste af kollegerne på facebook, og det er politikere og meningsdannere også. Derfor er det et oplagt medie at bruge. Men flere og flere unge er ikke på facebook, så måske vil det ændre sig.
X bruges meget af politikere og meningsdannere og er godt til at få fat i det sidste nye eller følge politikere, du gerne vil vide mere om.
Se oversigt over indhold og værktøjer om presse og medier
Se oversigt over indhold og værktøjer om indflydelse.
Din indgang til opgavehjælp, værktøjer, viden og nyheder som tillidsvalgt i FOA.