Deltag i webinaret og hør om de udfordringer vi måske kommer til at stå overfor, hvis antibiotika mister sin effekt.
Derfor udbyder FOA tre webinarer, der alle handler om hygiejne og smitteforebyggelse, infektionshygiejne, og antibiotikaresistens.
På webinarerne kigger vi nærmere på de udfordringer, vi står overfor – både som samfund og som dem, der leverer velfærdsydelserne. Udfordringer der kræver viden, kompetence og en styrket indsats på disse områder.
Udfordringerne med resistente bakterier i fremtiden - hvad betyder det for patienten og samfundet, hvis antibiotika mister sin effekt?
I fremtiden bliver god hygiejne og rengøring en væsentlig faktor i smitteforebyggelse. Vi skal have antal af infektioner ned, fordi vores evne til at kunne behandle og helbrede kan blive svækket.
Hvis bakterierne bliver resistente overfor for de behandlinger, vi har til rådighed, hvad betyder det så for vores sundhed og dødelighed? Hvilke sygdomme kan det handle om, og er det særlige grupper der ser ud til at kunne blive udfordret?
Ekspert og professor ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos har i hele sit arbejdsliv arbejdet med hygiejne, smitte og sygdom på især sygehuse og er dybt engageret i spørgsmålet om udfordringerne med resistente bakterier. Hans Jørn Kolmos vil give os et indblik i problematikkerne, og hvad vi kan og bør gøre for at imødekomme udfordringerne.
Tilmeld dig her
Webinaret afholdes via online via Teams. Du får tilsendt et Teams-link på din mail på dagen for webinaret.
Vi gør opmærksom på, at webinarerne vil blive optaget til brug på medlemsmøder mv.
Du bedes søge tjenestefri i henhold til MED-aftalens §15, stk. 2 hos din arbejdsgiver, som vil få dækket din løn ved fremsendelse af regning til FOA. Skulle du få problemer i forhold til dækning af din løn, beder vi dig kontakte din lokale FOA-afdeling.