Særligt for tillidsvalgte

Webinar: Forebyggelse af sygefravær i ældreplejen - hvad virker?

Tilmeld dig webinaret og bliv inspireret til, hvordan I kan forebygge sygefravær og skabe bedre trivsel på arbejdspladsen.

Hvordan kan vi blive bedre til at forebygge sygefraværet i ældreplejen? Og hvad kan vi lære af kommuner, der har haft succes med deres indsatser?

Det er nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at give nogle svar på den 1. oktober kl. 11.00-12.30 på webinaret ”Forebyggelse af sygefravær – hvad virker?”

Forsker Ann-Kristina Løkke Møller har undersøgt sygefraværsindsatser i tre kommuner - Ballerup, Rudersdal og Høje-Taastrup kommuner – og resultaterne af undersøgelsen ligger nu klar. På webinaret kan du høre de tre kommuner fortælle om deres arbejde med at forebygge og nedbringe sygefraværet, samt høre Ann-Kristina Løkke Møller fortælle om undersøgelsens hovedresultater.

Webinaret giver dig mulighed for at få indsigt i, hvad der virker i praksis, og hvordan andre kommuner har skabt resultater med deres sygefraværs- og fastholdelsesindsatser.

Læs mere og tilmeld dig webinaret