Følelser på job
Særligt for tillidsvalgte

Konference om psykisk arbejdsmiljø: Følelser på job

På konferencen 'Følelser på job' kan du få den nyeste viden om høje følelsesmæssige krav på jobbet og det psykiske arbejdsmiljø inden for social- og sundhedsområdet. Konferencen finder sted d. 29.-30. marts 2022.

I mange jobs inden for social- og sundhedsområdet er der høje følelsesmæssige krav: Den ansatte skal både bruge sin indlevelsesevne og håndtere sine egne følelser i mødet med borgeren. At skulle bruge sine følelser på denne måde kan være belastende, men giver også høj mening i arbejdet. Ansatte i job med kontakt og ansvar for mennesker, har ofte søgt ind i disse job, fordi det er meningsfuldt og udviklende.

En af de måder, hvor ansatte oplever mening i arbejdet, er i de faglige dialoger. At drøfte kvalitet og give faglig feedback i arbejdet er en del af det professionelle samarbejde - men netop i erhverv, hvor der er følelsesmæssige krav på spil, kan det også være krævende altid at have den gode dialog. Det kan påvirke samarbejdsrelationerne, udførelsen af kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø, hvis I ikke er opmærksomme på, og kan håndtere de følelser som er på spil.

På konferencen vil du:

  • Få den nyeste forskning og viden om psykisk arbejdsmiljø på social- og sundhedsområdet
  • Lytte til oplæg, medvirke i workshops og værksteder og få inspiration
  • Møde mange forskellige fagfæller og få mulighed for erfaringsudveksling.

Program og info for konferencen

Hent programmet


Tilmelding

Du kan tilmelde dig konferencen her 

Fristen for tilmelding er 5. januar 2022. Der er begrænset antal pladser, som fordeles under hensyn til bredde i målgruppen.