Mine medlemsrettelser

TR og FTR: ”Søg medlem” udskiftes med ”Mine medlemmer”


Indenfor få dage lukker ”Søg medlem” og erstattes af den nye og hurtigere medlemsliste ”Mine medlemmer”.

Er du TR, FTR eller suppleant, så modtager du indenfor få dage en mail om, at ”Søg medlem” lukker ned og erstattes af ”Mine medlemmer”. Mailen vil indeholde den ny web-adresse med link til ”Mine medlemmer” (og en video med rundtur). Du vil dog også automatisk blive videresendt til ”Mine medlemmer”, hvis du klikker på det gamle link ”Søg medlem”. (Bemærk, at det kun er aktive TR- og FTR-suppleanter, der har rettigheder til at søge i Mine medlemmer)

Mine medlemmer er web-udgaven af TR-appen

"Mine medlemmer" er web-udgaven af den medlemsliste, du måske allerede kender fra TR-appen. Det betyder, at du nu også kan bruge den samme medlemsliste og de samme funktioner, som du kender fra appen, når du sidder ved din pc og logger ind på ”Mine medlemmer”. 

Her møder du de samme basisfunktioner, den samme medlemsliste og samme noter og rettelser, som du evt. har foretaget i appens medlemsliste. Vi har blot tilføjet et par ekstra gode funktioner i web-udgaven. 

Du kan frit skifte frem og tilbage mellem appens medlemsliste og web-udgaven ”Mine medlemmer” på pc. 

Nye ekstra-funktioner i webudgaven

De nye ekstra-funktioner i webudgaven af ”Mine medlemmer” er:

  • En liste over dine arbejdssteder
  • Mulighed for at lave noter på et arbejdssted 
  • En liste over dine medlemsnoter, hvorfra du kan redigere, slette og fremhæve en note 
  • Et overblik over rettelser, du har sendt til din afdeling med status
  • En Quick guide og en brugervejledning 

Funktioner der både fungerer i TR-app og "Mine medlemmer" 

Disse funktioner kan du bruge i både appens medlemsliste og i ”Mine medlemmer”:

  • Se en liste over dine medlemmer som du kan søge i og filtrere.
  • Søge efter kolleger, du ikke har på din liste blandt alle FOAs medlemmer.
  • Holde din medlemsliste ajour ved at tilføje eller fjerne medlemmer der ikke skal være på listen
  • Rette timetal, arbejdssted og kontaktinfo på dine medlemmer
  • Lave en note til dig selv på et medlem
  • Se kontaktinfo og sende mail til en eller flere på en gang via din medlemsliste 
  • Indmelde en kollega.

Mere om TR-appen

Du kan sagtens bruge ”Mine medlemmer”, selv om du ikke bruger TR-appens medlemsliste. Men hvis du gerne vil vide mere om TR-appen og hvor den kan downloades, finder du det her. Ellers afventer du blot nyt i mailboksen indenfor de nærmeste dage om web-udgaven af ”Mine medlemmer”.

Webinarer med introduktionskurser

I løbet af den kommende uge vil vi sende invitationer ud til webinar, som man kan tilmelde sig, hvis man ønsker en introduktion til ”Mine medlemmer”. Der vil være flere mulige datoer at vælge imellem.