Særligt til tillidsvalgte

Ansatte på offentlig overenskomst

Lønnens sammensætning

For at kunne vurdere om din løn er korrekt, er det vigtigt, at du kender de elementer, som din løn er opbygget af.

Din løn er sammensat af en grundløn og forskellige former for tillæg.

Aftaler om løn kan være fastsat 3 forskellige steder:

  • Dels i din overenskomst
  • Dels i en lokal forhåndsaftale
  • Og dels i form af individuelle aftaler, som du kan være omfattet af.

 

Lagkagediagram: Løndele
 

 

De enkelte lønelementer

Grundløn - fremgår af din overenskomst. Den fastsættes her som en indplacering på et bestemt løntrin.

Læs mere om grundløn

Herudover kan du få:

Funktionstillæg - knytter sig til en bestemt funktion. Det kan for eksempel være særlige koordinationsopgaver. Funktionstillæg kan - hvis det er aftalt - bortfalde i de tilfælde, hvor en medarbejder ikke længere har den pågældende funktion.

Funktionstillæg kan være fastsat i overenskomsten og dermed gælde for alle i din faggruppe.

Læs mere om funktionsløn


Kvalifikationstillæg
 - knytter sig til en bestemt kvalifikation, som en medarbejder har fået. Fx fordi hun har været på kursus. Det er er tillæg, der - med mindre andet er aftalt - varer ved.

Kvalifikationstillæg kan være fastsat i overenskomsten og dermed gælde for alle i din faggruppe.

Læs mere om kvalifikationsløn

Resultatløn - er løn for et resultat du og kollegerne har opnået. Resultatløn er typisk et engangsbeløb, som udbetales, hvis I opnår bestemte resultater og målsætninger på arbejdspladsen. Aftalen om resultatløn skal være kendt på forhånd af de medarbejdere, som den berører.

Resultatløn bruges sjældent på FOA-arbejdspladser. 

Du kan læse mere om resultatløn i den aftale om lokal løndannelse, der gælder for din faggruppe.

 

Individuelle og kollektive aftaler 

Lokalt kan I lave aftaler om løntillæg, som dækker en enkelt person, eller I kan lave kollektive aftaler om bestemte tillæg. Se også:

Forhåndsaftaler på Tillidszonen

De kollektive aftaler kan både laves lokalt for din arbejdsplads, og for hele kommunen/regionen. Det er vigtigt, at du kender de forhåndsaftaler, der gælder for dine kolleger.

Tillæg kan gives både som løntrin og som et krone-øre-tillæg. 

Hvis du vil vide mere om løntillæg kan du læse mere under:

Opsigelse eller bortfald af tillæg

Regler for modregning af tillæg


Hvor kan du finde oplysninger om lønsammensætning?

Sammensætningen af den faste løn fremgår typisk af lønsedlens bagside eller af en særlig oversigt med løn- og ansættelsesoplysninger.

Find vejledningen til din og dine kollegers lønseddel og se, hvor du finder den faste løn:

Hvis din lønseddel bliver lavet af Skanderborg Data:

Vejledning i SD's lønsedler

 

Hvis din lønseddel bliver lavet af KMD:

Vejledning i KMD's lønsedler - "gammelt lønsystem"

Vejledning i KMD's lønsedler - "Opus"

 

Kontakt din afdeling

Hvis du ikke kender de aftaler, der gælder, skal du have fat i din lokalafdeling eller arbejdsgiver, som har underskrevet aftalen om den konkrete lønindplacering.