Særligt til tillidsvalgte

Anmeldelse af COVID-19 som arbejdsskade - rolle og opgaver som AMR

Hvis en kollega vil anmelde sygdom efter COVID-19 som en arbejdsskade har AMR også en rolle og opgave - på samme måde som ved anmeldelse af ”en almindelig” arbejdsskade.

Sygdom med COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade enten som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Om en anmeldelse bliver behandlet som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom afhænger af en vurdering af hvor længe din sygdomsramte kollega har været udsat for smitte i forbindelse med arbejdet.

Uanset hvordan din kollegas sag bliver anmeldt, skal arbejdsskademyndighederne vurdere den konkrete sag som henholdsvis en arbejdsulykke eller erhvervssygdom og vælge det skadebegreb, der efter en samlet vurdering af de oplysninger, de har fået, er mest korrekt.

Læs mere i vejledningen fra Beskæftigelsesministeriet: Vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19 

Forskellige muligheder for at anmelde følger af COVID-19 som arbejdsskade

Afhængig af medlemmets konkrete situation kan han eller hun således enten anmelde sygdom med COVID-19 som en:

Hvis sagen anerkendes som en arbejdsskade, vil din kollega kunne få godtgørelse eller erstatning, hvis han eller hun får varige følger, har udgifter til behandling eller i værste fald afgår ved døden som følge af coronavirus.

Din lokale FOA-fagforening kan hjælpe med behandlingen af arbejdsskadesager - herunder COVID-19 som arbejdsskade.

Find jeres lokale FOA-fagforening