Særligt til tillidsvalgte

Forebyggelse af konflikter på arbejdspladsen - din rolle som tillidsvalgt

Få overblik over arbejdsmiljørepræsentantens og tillidsrepræsentantens roller og opgaver i forhold til at forebygge konflikter på arbejdspladsen.

Forebyg konflikter - AMR’s rolle og opgave på arbejdspladsen:

Som AMR skal du:

  • Sætte fokus på konflikter og samarbejde i APV og den årlige arbejdsmiljødrøftelse
  • Sammen med leder og TR arbejde for, at der er en rummelig og tryg arbejdspladskultur
  • Være med til at sætte fokus på, at I på arbejdspladsen har en professionel og konstruktiv dialog om opgaverne
  • Arbejde for klare mål og rammer for arbejdet

Forebyg konflikter – AMR’s og TR’s rolle og opgave i MED/SU/AMO

Som AMR eller TR skal du:

  • Diskutere, hvordan lokal-MED/TRIO/arbejdsmiljøgruppen bedst kan arbejde med at forebygge konflikter
  • Være med til at sikre, at I har en fælles faglig viden om konflikter og baggrunden for dem
  • Tale om, hvordan I identificerer, håndterer og forebygger konflikter