Ansatte på offentlig overenskomst
Læs her om FOAs 13 krav til et udbud, som tilsammen sikrer en ordentlig proces, fair konkurrence, og at private firmaer lever op til kravene i deres kontrakt.
Udbud skal drøftes i MED. Udbud har nemlig betydning for medarbejderne, fordi beskæftigelsen kan være truet, og fordi arbejdsvilkårene kan ændre sig.
Kommunen skal sørge for at sikre et sundt arbejdsmiljø i omstillingsperioden i forbindelse med en udlicitering, der kan vare i 1 år eller mere.
Det betyder bla at man skal sørge for:
Vinderen af en udbudsrunde overtager som hovedregel de kommunalt ansatte, men det er vigtigt, at der i udbudsmaterialet står, at virksomhedsoverdragelsesloven gælder, så I er sikre på at de ansatte følger med opgaven, og på vilkår, der gør det attraktivt at blive i jobbet.
Der skal også være sikkerhed for, at de ansatte sikres, når kontrakten udbydes igen. Typisk efter 2-4 år.
Med tiden får den nye arbejdsgiver også andre ansatte end dem, der følger med den kommunale opgave. Her skal arbejdsklausuler skal sikre alle medarbejdere løn- og ansættelsesvilkår, som ikke er dårligere end overenskomsten for området.
I kan henvise til ILO’s (International Labour Organisation) konvention nr. 94 for at sikre, at overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår er et kontraktvilkår for en fremtidig leverandør.
Kravene til private leverandører bør være de samme som de krav, kommunen stiller til sig selv.
Det kan fx være krav om:
I bør stille krav om de ansattes uddannelsesniveau, for at sikre kvaliteten i arbejdet og et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Som udgangspunkt skal sammensætningen af personale og dermed også deres kompetencer afspejle kommunens personalefordeling på tilsvarende område.
I kan fx stille som krav, at tilbudsgivere vedlægger deres personalehåndbog eller personalepolitik, når de afgiver tilbud. Så kan I se, om de har styr på ting som:
Kommunen bør stille krav om, at en privat leverandør lever op til de samme kvalitetskrav, som de kommunale arbejdspladser. Derfor skal kvalitetsbeskrivelserne i udbudsmaterialet og kontrakten være præcise og mulige at kontrollere.
Hvis kommunen gerne vil lære af en privat leverandør og sikre ensartet udvikling på området, skal man afsætte ressourcer til fælles udvikling.
I praksis kan kravet gå på, at leverandøren afsætter en procentsats af kontraktværdien til udvikling, som så matches af kommunen. I kan også afsætte arbejdstimer, for eksempel 300, til seminarer, temadage, arbejdsgrupper og så videre.
Kommunen skal beslutte hvilke tildelingskriterier, leverandøren skal vælges ud fra.
Arbejd for, at det aldrig bliver en ren priskonkurrence, men at kriterierne er en blanding af pris, kvalitet, forsyningssikkerhed, kontinuitet, arbejdsmiljø og medarbejderforhold, socialt engagement og så videre. Argumentet er, at man bør vælge den løsning, der giver mest for pengene, ikke bare den billigste.
Hvis en private leverandør går konkurs, står kommunen fra den ene dag til den anden med et leveranceproblem, særligt på de områder, hvor loven forpligter kommunerne til at sørge for, at opgaven bliver løst. Hvis kommunen udliciterer opgaver, bør den derfor stille krav som garanterer høj forsyningssikkerhed.
Se hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med udlicitering
Se opgaver og værktøjer