Formand for pædagogisk sektor Kim Henriksen

Skræmmende udvikling i antal dagplejere

Antallet af dagplejere er i løbet af de sidste knap 20 år styrtdykket, så der i dag er 70 procent færre end i 2007. Kommuner har ansvaret for at vende udviklingen, lyder opråb fra FOA.

Af: Ulla Gunge

Børnegruppen er lille og overskuelig, den voksne velkendt og miljøet hjemligt. Sådan kender de mindste og deres forældre dagplejen. Som et trygt dagtilbud. Alligevel bliver der år for år færre af dem.

Faktisk er faldet i antallet af dagplejere er så dramatisk, at hvis det fortsætter med samme hast som nu, vil den nedadgående kurve vise, at vi i 2034 har 0 dagplejere tilbage.

”Det er et helt utænkeligt scenarie. Det er skræmmende at se, hvordan dagplejen bliver mindre og mindre. I en tid, hvor vi er bekymrede for børns trivsel, skal vi værne om dagplejen og dens særlige og trygge rammer. Vi skal sikre, at forældrene fortsat og i overensstemmelse med dagtilbudsloven frit kan vælge det tilbud, som passer bedst til deres barn,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen. Han henviser til en FOA-undersøgelse, offentliggjort tidligere i år, som viser, at 23 procent af forældre til 0-2-årige mener, at dagplejen er en bedre pasningsform end en institutionsplads.

”Det duer ikke, at det bliver sværere og sværere at få opfyldt ønsket om en dagplejeplads. Kommunerne skal tage ansvar for at udvikle frem for at afvikle dagplejen. Alt andet vil være ulykkeligt for både børn og forældre,” siger Kim Henriksen, som mener, der er brug for en national handlingsplan.

Helt konkret viser FOAs fremskrivning, at der siden 2007, hvor der var omtrent 19.100 kommunale dagplejere, er forsvundet cirka 717 dagplejere hvert år. I marts i år var der kun cirka 5.900 kommunale dagplejere – et fald på 70 procent. Laver man en helt rå fremskrivning af det tal, lander vi på 0 dagplejere om 8 år.

Der er flere grunde til faldet i dagplejere. Dels har kommunerne prioriteret daginstitutioner frem for dagpleje. Så selv om antallet af indskrevne børn i perioden har været nogenlunde det samme, er en større andel af børnene blevet indskrevet i institutionerne, mens dagplejere er blevet lukket i perioder med vigende børnetal i den enkelte kommune.

Etablering af private børnepasningsordninger, i folkemunde private dagplejere, udgør også en mindre del af årsagen.

Endelig går flere dagplejere, end kommunerne formår at rekruttere, på pension.

Derfor mener FOA, at kommunerne skal gøre det mere attraktivt at være dagplejer. Blandt andet ved at droppe nogle af de mange regler, som gælder, før man må etablere dagpleje.

”Nogle kommuner har for eksempel en regel om, at man ikke må have hund som dagplejer. Eller at ens eget barn ikke må komme hjem fra skole i dagplejens åbningstid. Det kan gøre det svært at se sig selv som dagplejer. I stedet for regler bør man gå i dialog med den enkelte om, hvad der skal til for at lykkes,” siger Kim Henriksen, der også understreger vigtigheden af at tilbyde dagplejerne uddannelse.

”Ved at give dagplejerne en erhvervsuddannelse som pædagogisk assistent, styrker man den enkeltes faglighed. Det vil gøre det nemmere for kommunerne at fastholde de dygtige. Det vil også komme børnene til gavn. FOA hjælper gerne med at vende udviklingen, så vi får knækket kurven og igen får flere dagplejere. Det skal vi lykkes med,” siger Kim Henriksen.