Sundhedsordning med betalte behandlinger
Har du fysiske skader, der kræver fysioterapi eller kiropraktik? Lider du af stress eller angst og har brug for at tale med en psykolog? Vil du gøre noget godt for krop og sjæl?
Så har du mulighed for at få op til 12 behandlinger betalt gennem din sundhedsordning, når du som medlem af FOA indbetaler til din pension gennem PenSam.
Du har sundhedsordningen i PenSam, hvis du indbetaler mere end ca. 500 kr. om måneden til pension. Er du i tvivl, så kan du på
www.pensam.dk/tjek se, om du har ordningen.
Med din sundhedsordning i hånden får du inspiration og konkrete værktøjer til at forebygge nedslidning og passe godt på dig selv. Derudover kan du få telefonisk rådgivning og ansøge om betalt behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, diætist og psykolog.