Tilbudsleder socialpsykiatrien, Roskilde Kommune
Jeg stiller op til bestyrelsen, fordi jeg brænder for samskabelse og netværksdannelse, som jeg mener skaber værdi for os som ledere. At være leder kan til tider være en ensom position, og jeg tror på, at vi gennem stærke fællesskaber og videndeling kan skabe et bedre arbejdsmiljø – både for os selv og vores medarbejdere.
Jeg har altid haft stor interesse for foreningsarbejde og har tidligere været tillidsrepræsentant i flere år. Gennem de mange års erfaring ved jeg, hvor vigtigt det er, at ledere bliver hørt og har en stemme i de rette fora. Jeg ønsker at bidrage til, at vores forskellige perspektiver og udfordringer bliver en del af arbejdet med udvikling i lederforeningen. Jeg ønsker i fællesskabet i bestyrelsen at arbejde for et stærkt og støttende ledernetværk, hvor vi inspirerer hinanden, deler erfaringer og sammen finder løsninger på de udfordringer, vi står overfor.