Sådan kommer du i gang hvis du er over 25

Adgang og optag

Hvorfor er det vigtigt at skelne mellem over eller under 25 år?

Når du er over 25 år, tager du en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse for voksne (euv).

EUV`en tilrettelægges på baggrund af en kompetencevurdering, dvs. en vurdering af den uddannelse og den erfaring, du allerede har.

Hvad er adgangskravene?

For at blive optaget på uddannelsen til serviceassistent skal du have karakteren 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve.
eller have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

Se undervisningsministeriets hjemmeside for mere information

Uddannelsesaftale

 

Hvordan kommer jeg i gang med uddannelsen til serviceassistent, når jeg er 25 år eller derover?

Foruden karakteren 02 i dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve skal du have lavet en realkompetencevurdering på skolen.

Det er realkompetencevurderingen som fastlægger din endelige uddannelsesplan og den beskriver dit uddannelsesforløb. Realkompetencevurderingen tager mellem ½ og 10 dage.

Realkompetencevurdering foregår på skolen.

Se side 5 i undervisningsministeriets vejledning for mere information

Realkompetencevurdering

Hvordan kommer mit uddannelsesforløb til at se ud?

Skal du gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne, varer uddannelsens trin 1, rengøringstekniker 6 måneder, og uddannelsens specialer yderligere 6 mdr.

Hvor kan jeg søge hjælp til at blive optaget på uddannelsen?

På følgende sider kan du søge information og få hjælp til at blive optaget:

Uddannelsesguiden

Det faglige udvalg

I din lokale FOA afdeling