Fagets udvikling - serviceassistenter

Her kan du finde rapporter, undersøgelser og andre materialer, som handler om dit fag og dets udvikling.

Serviceassistenternes centrale udfordringer er at leve op til en udvikling med større tværfaglighed, nye krav til hygiejne og kvalitet i rengøringen ved indførelse af standarder for rengøring. Det centrale er bl.a. at forebygge infektioner og bryde smitteveje samt yde praktisk service, så specielt de ældre får et sundt og godt liv.

En anden udfordring er den nye teknologis indmarch, såsom robotstøvsugere, strygerobotter og meget mere. Det er centralt, at teknologien tænkes ind i hverdagen og indføres i samarbejde med medarbejderne.