Foto: Heidi Lundsgaard

Godt gået! FOA hylder tillids-heltene

Ny kampagne og tid til at indstille din yndlings-tillidsrepræsentant til fornem pris.

”En du kan regne med – langt mere end vejrudsigten”.

Sådan lyder sloganet for landsdækkende kampagne, der sætter fokus på betydning af vores dygtige tillidsrepræsentanter.

Du kan møde kampagnen i denne og næste uge – på FOAs kanaler og i eksterne medier. FOA deltager nemlig i FHs kampagne, der handler om at gøre folk klogere på, hvad du kan bruge en tillidsrepræsentant til.

Hvem skal vinde Årets tillidsrepræsentant?
I FOA har vi 4.700 tillidsrepræsentanter. De træder fx til, når der er konflikter på jobbet, når der er usikkerhed omkring din løn, din barsel, din ferie.

Og hvis du synes, at tillidsfolkene fortjener en præmie for deres kæmpe arbejde, så er du ikke alene.

Faktisk kan du netop nu indstille din tillidsrepræsentant til ’Årets tillidsrepræsentant’. Det gør du ved at følge dette link

Og hvis du stadig vil have svar på, hvad du kan bruge din tillidsrepræsentant til, så kan du læse meget mere om det på FOA.dk.