• Læs op
• Udskriv

”Vi kommer efter dig.” ”Du kan bare vente dig.” Og ”Du er den værste pige, vi nogensinde har haft.”

Tonen var både truende og nedladende i de sms’er, en filippinsk au pair fik fra sin østjyske værtsmor, da hun i oktober 2018 så sig nødsaget til at forlade sin værtsfamilie.

Forud for bruddet gik knap seks måneder, hvor familien systematisk havde udnyttet au pairen til enorme mængder overarbejde både dag og nat. I stedet for at arbejde de højst 30 timer, som en au pair ifølge reglerne må, arbejdede au pairen det dobbelte - nemlig op mod 60 timer om ugen.

Samtidigt var der tale om andre opgaver, der ligger langt væk fra au pairers opgaver med hjælp til det huslige og familiens børn. Hun fik flere gange udleveret babyalarmen til et sæt tvillinger om natten, fik besked på at rengøre familiens lejlighed efter fraflytning, og skulle også gøre værtsfaderens bil ren. Alt sammen tilrettelagt efter et skema tæppebombet med opgaver fra årle morgen til sen aften.

”Det, som au pairen i denne sag har oplevet, er desværre en af de mest almindelige konflikter, som au pairer får med værtsfamilierne, nemlig, at de bliver sat til at arbejde langt flere timer, end de må ifølge kontrakten,” siger formand for FOAs Kost og Servicesektor Pia Heidi Nielsen.

Stigning i antallet af sager
Selv om antallet af au pairer i Danmark falder, stiger antallet af sager, hvor au pairer har brug for bistand fra Au Pair Network, som FOA er en del af. Alene i løbet af årets første 9 måneder har Au Pair Network således åbnet 42 sager, hvor au pairen eksempelvis har fået hjælp til at rejse et krav. Samme tal var i hele 2020 40, mens der i 2019 blev åbnet 23 sager.

I langt hovedparten af sagerne handler konflikten med værtsfamilien om økonomiske forhold, hvor familien ikke har betalt tilstrækkeligt lomme-, kost- eller feriepenge.

”Nogle sager handler om, at familierne ikke har forstået reglerne. Men mange af sagerne handler i bund og grund om, at værtsfamilierne mener, at de selv er bedre og vigtigere mennesker, end deres au pairer. Det lugter af sådan en slags imperialisme, hvor de rige bare frit kan udnytte fattige fra andre lande. Det er virkelig grimt, og det skal stoppe,” siger Pia Heidi Nielsen.

En evaluering af au pair-området, som Udlændinge- og Integrationsministeriet fik offentliggjort i december 2019, viser da også, at langt de fleste familiers bevæggrund for at ansætte au pairer er, at de vil have hjælp til børn og rengøring, mens kongstanken bag ordningen, nemlig kulturudveksling, fylder forsvindende lidt. Samme undersøgelse viser, at for au pairerne selv er den største drivkraft for at komme til Danmark først og fremmest at tjene penge til deres familier derhjemme.

Kærlighed trak au pair til Danmark
For au pairen i den nye sag handlede turen til Danmark om, at hun i udlandet var blevet kæreste med en dansker. Og for at de kunne være tæt på hinanden igennem længere tid, valgte hun at tage ophold i Danmark som au pair. Men det blev altså småt med fritid til at være sammen med kæresten, skulle det vise sig.

Fordi arbejdsbyrden var voldsom, og fordi au pairen var ked af den måde, hvorpå hun blev behandlet – som også indebar overfusninger og skældud, anbefalede kæresten hende at skrive dagbog. Og netop dagbogen har vist sig at komme til at spille en central rolle i den sag, som FOA har rejst for au pairen, og som blev afgjort en uge inde i december ved byretten i Aarhus.

For mens værtsparret nægtede, at au pairen skulle have arbejdet mere end de tilladte 30 timer, fortalte dagbogen sin egen historie. Det samme gjorde et ugeskema tæt belagt med opgaver, som familien havde givet hende.

Retten har derfor afgjort, at familien skal efterbetale au pairen 25.000 kr. ekstra i lommepenge som kompensation for hendes mange ekstra timers arbejde.

Skriv dagbog for dokumentation
For FOA er sagen principielt vigtig. For selv om sagerne med overarbejde er velkendte, har det voldt problemer at rejse krav om efterbetaling for det ekstra arbejde – netop fordi au pairerne ikke har tilladelse til at arbejde på almindelige vilkår og derfor heller ikke kan få løn. Det betyder i praksis også, at au pairer ofte slet ikke tør fortælle andre, hvis de bliver udnyttet til overarbejde. De er ganske enkelt bange for at blive anklaget for at have arbejdet ulovligt, og derfor blive smidt ud af landet.

”Det er et af mange problemer med au pair-ordningen, som vi i FOA mener bør laves om til en regulær arbejdsmarkedsordning. Men så længe det ikke er tilfældet, er jeg godt tilfreds med, at au pairer i hvert fald godt kan få udbetalt ekstra lommepenge som erstatning,” siger Pia Heidi Nielsen.

På baggrund af den seneste sag giver sektorformanden nu en generel opfordring til au pairer landet over:

”Det er jo absurd, hvis det skal være nødvendigt. Men vi kan se på de sager, vi fører for au pairer, hvor vigtigt det er, at de kan dokumentere, hvad der er foregået. Derfor er det en rigtig god idé at skrive dagbog,” siger sektorformanden.

I den konkrete sag er au pairens tidligere værtsfamilie blevet indrapporteret til SIRI, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, med henblik på at sætte familien i to års karantæne fra at kunne indgå aftale med en ny au pair.

Mens forholdet mellem au pairen og værtsfamilien blev afsluttet tilbage i 2018, fortsatte au pairens forhold til den danske kæreste. I dag er parret gift og har stiftet familie.