Pædagogisk personale mangler tid til forældresamarbejde
Særligt kontakten med udsatte børns forældre halter, fordi der ikke er ressourcer nok i hverdagen. Det viser undersøgelse fra FOA, der bredt afdækker børnenes dagligdag i børnehaver og vuggestuer samt det pædagogiske personales udfordringer.
Af: Ulla Gunge
Alt for ofte bliver de nødt til at afbryde snakken med forældrene, eller også får de alt for sjældent taget problemer omkring barnet op med far og mor. Sådan er vilkårene i udstrakt grad for det pædagogiske personale i landets daginstitutioner, som ifølge en netop offentliggjort rapport fra FOA har vanskeligt ved at nå at vende børnenes dag med forældrene.
Rapporten ”Daginstitutionernes hverdag 2020” falder i tre dele, hvoraf den første del om personalets tid til omsorg og normering blev offentliggjort i marts, mens de to øvrige dele om hhv. forældresamarbejde den styrkede pædagogiske læreplan - på grund af corona-pandemien - først offentliggøres nu.
Af de netop offentliggjorte delrapporter fremgår, at det helt konkret er en fjerdedel af personalet på stuerne, der dagligt eller flere gange om ugen oplever, at de ikke får talt med forældre om barnets problemer og konflikter. Især kommunikationen med de udsatte børns forældre glipper.
Børnene bliver svigtet
Formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen kalder det et alvorligt problem, at personalet ikke har ressourcer til løbende forældrekontakt.
”Det er jo reelt at svigte børnene. Af undersøgelsen kan vi også se, at der kun marginalt er flere voksne, der i de institutioner, hvor der er børn fra familier på overførselsindkomst eller med andre udfordringer. Det kan reelt kun tælles i decimaler. Det samme gælder institutioner med en stor andel af tosprogede børn,” siger han.
Ironisk med ghettolov
Siden 1. januar har den såkaldte ghettolov lydt, at børn fra udsatte boligområder skal gå i daginstitution i mindst 25 vågne timer om ugen. Men ikke engang halvdelen af de daginstitutioner, som har mere end 10 procent tosprogede børn, gør en indsats for at sikre, at børnene leger på tværs af etniske grupper.
Lederne peger ellers i rapportens tredje del på, at de mener, at det pædagogiske personale har kompetencerne til at inkludere, men konstaterer, at ressourcerne er for få.
”Det er jo stærkt ironisk, at man indfører en ghettolov, hvis man så ikke samtidigt sikrer, at der er ressourcer til at gøre en forskel for de børn, når først de er i daginstitutionen,” siger Kim Henriksen.
Den styrkede læreplan skal i fokus
Rapportens tredje del afdækker desværre også, at næsten hver femte leder ikke mener, at den styrkede pædagogiske læreplan kommer til at betyde nævneværdige ændringer i det pædagogiske arbejde.
Læreplanen, som kommuner og daginstitutioner er forpligtet til at skulle have indfaset endeligt den 31. december i år, adskiller sig ellers på en række vigtige områder markant fra tidligere læreplaner.
”Det er da muligt, at de allerede har haft et stærkt børnefokus igennem samtlige af deres aktiviteter dagen igennem. Men vi skal huske, at vi i starten af året fik en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der viste, at kun 19 procent af vores daginstitutioner leverer den ønskede kvalitet. Samtidig har den sundhedskrise, Corona har bragt med sig i år, måske skabt nye udfordringer. Så jeg vil da stærkt opfordre til, at alle igen reflekterer over den styrkede læreplan i en måske ny dagligdag,” siger Kim Henriksen.
Daginstitutionernes hverdag 2020, Del 1: Antal børn pr. voksen. Den daglige omsorg
Daginstitutionernes hverdag 2020, Del 2: Dagens gang og forældresamarbejde
Daginstitutionernes hverdag 2020, Del 3: Styrket pædagogisk læreplan, kvalitetssikring og inklusion