Penge skal øremærkes børnehaver og vuggestuer

Med finanslovsforliget har regeringen og forligspartierne taget hul på en nødvendig genopretning af et forsømt område. Nu skal vi sikre, at pengene bruges rigtigt, understreger FOA.

Når finansloven afsætter penge til at løfte antallet af pædagogisk personale i landets dagtilbud, skal beløbet krone til krone gå til lige præcis det: At sikre børnene flere voksne i hverdagen. Sådan lyder formaningen fra formand for pædagogisk sektor i FOA Kim Henriksen som reaktion på den netop indgåede finanslovsaftale mellem regeringen og dens støttepartier.

”Politikerne har hørt forældrenes protester efter fortvivlende dokumentarer om hverdagen i dagtilbuddene. De har lyttet til forskeres og faglige organisationers opråb om, at der er behov for et massivt løft af børneområdet. Det er godt. Nu skal vi have sikret, at midlerne til det rent faktisk også bliver brugt til det. Finanslovens midler til minimumsnormeringer må ikke fyldes i huller i hverken asfalten eller andre områder ude i kommunerne, ” siger sektorformanden.

Flere pædagogiske assistenter
”Det er en absurd situation, at vi samtidig med, at vi mangler medarbejdere i Danmarks daginstitutioner, har vi ledige hænder på området. Det har vi brug for at gøre noget ved,” mener Kim Henriksen.

Han henviser til de mere end 800 faglærte pædagogiske assistenter, der går ledige og ville kunne bidrage til et kvalitetsløft her og nu, hvis de blev ansat. Det svarer til 608 fuldtidsansatte. 

”Det er en ressource, som skal i spil, hvis vi vil sikre anstændige normeringer i daginstitutionerne,” fastslår Kim Henriksen.

Normeringer er ikke nok 
Partierne bag finansloven afsætter samlet 1,6 mia. kr. til minimumsnormeringer, som skal indfases fra årsskiftet frem til 2025. Første del på 500 mio. kr. falder næste år, hvor beløbet fordeles ud fra antallet af børn i den enkelte kommune. Det gælder også de kommuner, som i forvejen har normeringer svarende til dem, der skal gælde ved lov fremover: Nemlig én voksen til højst tre vuggestuebørn og én til seks børnehavebørn.

”Bedre normeringer er en kæmpe sejr for både børn, forældre og pædagogisk personale, men arbejdet med at genoprette området er ikke gjort med det,”siger Kim Henriksen.

Kvalitetsløft
”Udover at forbedre normeringerne har vi brug for et generelt kvalitetsløft, som også handler om bedre efter-og videreuddannelse og tilsyn. Der stadig meget at gøre, hvis vi skal sikre børn og forældre de dagtilbud, de har fortjent.” 

Kim Henriksen nævner som eksempel, at yderligere 8.500 erfarne pædagogmedhjælpere på bare 42 uger vil kunne uddannes til pædagogiske assistenter.

Der er også behov for at opprioritere og forbedre tilsynet med dagtilbuddene, som halter i en del kommuner. For eksempel er det ikke usædvanligt, at et tilsyn alene består i, at den tilsynsførende taler med dagtilbudslederen.

”Finanslovsforliget er en god begyndelse, hvis vi skal genoprette kvaliteten på dagtilbudsområdet, men der er stadig en række udestående udfordringer, vi sammen skal tage fat på, hvis vi virkelig mener det alvorligt, når vi siger at vi ønsker en kvalitet i tilbuddene, som børn, forældre og medarbejdere har fortjent,” siger Kim Henriksen.