Børn vasker legetøj i børnehaven Valhalla ved Viuf i Kolding
Børn vasker legetøj i børnehaven Valhalla i Viuf ved Kolding.
Foto: Niels Åge Skovbo

Sådan får du styr på smitten

Sundhedsstyrelsen har seks gode råd til børn og voksne i daginstitutioner, der gerne vil undgå at smitte hinanden.

  1. Frisk luft
    Luft ud flere gange dagligt. Vinterens influenzaer smitter også gennem luften inden døre i rum med mange mennesker.
    I institutioner uden mekanisk udluftning bør alle vinduer åbnes hver anden time i 5-10 minutter.
  2. Vask hver dag
    Smid karklude, håndklæder og viskestykker til vask hver dag, vask opvaskebørsten i opvaskemaskinen og vask hænder efter håndtering af snavsetøj.
  3. Beskyt maden
    Undgå, at forkølede børn og voksne samt personer med betændte sår tilbereder mad.
  4. Handsker på
    Brug engangshandsker ved bleskift og lignende. Vask hænderne bagefter – uden handsker.
  5. Rent legetøj
    Legetøj rengøres rutinemæssigt en gang om måneden, og når det er synligt snavset – gerne i vaskemaskine eller opvaskemaskine ved 70-80 grader eller mere. Legetøjet kan pakkes ind i dyne- eller pudebetræk.
  6. Tjek på ansvaret
    Lav klare aftaler om fordelingen af ansvaret for rengøringen mellem rengøringspersonalet og det pædagogiske personale.

Kilde: "Hygiejne i daginstitutioner", vejledning fra Sundhedsstyrelsen, 2013

Læs også temaet: Hold hygiejnen høj