Sosu-drama på tv

Otte sosu’er må overvinde dødsangst, intimgrænser og kulturforskelle i ny tv-dokumentar, som vises på DR2.

Opdateret 8. april 2011

19-årige Linda Klosterskov Jensen besøger sin første borger, 92-årige Anna. Men sosu-eleven må konfrontere angsten for døden, da den ældre kvinde får vejrtrækningsproblemer.

37-årige Stella Christensen kæmper med den ældre kvinde Miras humørsvingninger og med at få arbejdet som sosu-hjælper til at hænge sammen med tilværelsen som alene-mor.

Linda og Stella er to af de personer, man følger i den nye tv-dokumentar ’SOSU’er på hjemmebane’.

Vil tiltrække unge til uddannelsen

Filmselskabet Deluca Film og freelance-journalist Karen Holmkvist har samarbejdet med Århus Social- og Sundhedsskole og  plejecenteret Lokalcenter Viby Kongsvang om at lave udsendelserne.

”Ideen med udsendelserne er at vise kerneværdierne i omsorgsarbejdet og udfordringerne i arbejdet med mennesker,” siger Karen Holmkvist til foa.dk.

Folkene bag udsendelserne håber også på, at de vil vække interessen for sosu-uddannelsen hos flere unge.

Se 'SOSU'er på hjemmebane'

Første og anden del af serien blev vist på DR2 i onsdags.

De sidste to dele vises onsdag den 13. april.

» Se første del af 'SOSU'er på hjemmebane' her

» Se anden del her