• Læs op
• Udskriv

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) den 17. marts, da hun i bedste sendetid præsenterede endnu en række tiltag, som skal hjælpe os med at dæmme op for den hæslige virus, som gennemsyrer alle dimensioner af livet lige nu.

Lige nu lader det til, at alvoren ikke rigtigt er gået op for en stor del af danskerne. Det er heller ikke særlig rart at skulle indse, at mareridtet denne gang rent faktisk kan være et, vi kommer til at opleve i lysvågen tilstand.

Det er FOAs omtrent 100.000 medlemmer inden for sundhedssektoren og mange andre sundhedsansatte, der kommer til at stå midt i mareridtet, som vil indebære, at de ikke kan hjælpe alle dem, der har brug for det. At hospitaler vil være overfyldte. De syge for mange og hænder og timer for få, uanset hvor lange arbejdsdagene bliver. Og nu har religion intet med denne virus at gøre. Men Gud forbyde, at danske sundhedsansatte - ligesom de italienske kolleger lige nu gennemlever - skal vælge bestemte mennesker fra og efterlade dem til at dø, fordi der ikke er ressourcer nok til at alle kan få den nødvendige behandling.

Det er så uendeligt vigtigt, at vi lytter til og rent faktisk følger myndighedernes anbefalinger. Også selv om solskinsvejret lokker os på gaden, i parken eller i skoven med sin forårsvarme. Og så går vi der i flok. Tæt op ad hinanden. Med løberne susende tæt forbi os.

Det kan lyde ret uskyldigt, at man lige holder en rund fødselsdag, for de er jo så sjældne, og vi har jo sådan glædet os og bestilt maden for længst. Og det er da også rart at samle familien i denne her svære tid.

VI kan da også lige passe børnebørnene, for det er da også svært at arbejde hjemme for mor og far, hvis ungerne også skal underholdes – og vi har jo god tid som pensionister. 

Det er da også helt vildt synd for vores oldemor, som klarer sig overraskende godt endnu derhjemme, men som bliver ensom, hvis vi ikke lige kigger forbi.

Og de unge kan vel nok holde en lille fest eller bare en hyggeaften med nogle håndfuldevenner, nu hvor caféer og diskoteker er lukket.

Nej. Det kan de ikke. I skal som forældre tage ansvar for, at de unge mennesker overholder myndighedernes anbefalinger.

Det er bestemt ikke sjovt at være vidne til de mange ældre, der ikke får besøg på plejecentrene. Hverken for pårørende eller personalet, som gør alt, hvad de kan, for at være omkring alle. Men det er nødvendigt, ligesom det er nødvendigt at skærme familiens ældre fra at passe familiens yngste, holde afstand og holde sig hjemme.

I den kommende tid vil vi måske opleve et sundhedsvæsen, der er anderledes, end det plejer. Den aktuelle situation gør, at der sker en hård prioritering. Nogle opgaver udskydes. Andre opgaver vil måske ikke blive løst med samme perfektion som normalt. Fordi presset er så stort.

Vi skal gøre vores til at hjælpe de sundhedsansatte. Vi skal alle - både forældre og bedsteforældre, familiefædre, singlemødre og enlige – overholde myndighedernes retningslinjer, så vi ikke spreder smitten unødigt. Så vi ikke er med til at levendegøre et sandt mareridt, for de sundhedsansatte, for os selv og vores nærmeste. Og hvis du møder en af de sundhedsansatte, om det er i kommunen eller på sygehuset, så send vedkommende et smil og et anerkendende nik. De får brug for støtten, de næste par måneder.

Bragt i Avisen Danmark, den 23. marts 2020