Det spørgsmål blev brændende aktuelt under de dramatiske regeringsforhandlinger, hvor SF og Enhedslisten stillede forslag om, at flere offentligt ansatte skal på fuldtid i stedet for deltid.
Forslaget blev stillet for at skaffe et større arbejdsudbud med andre midler end de ulighedsskabende reformer, de radikale ellers efterlyste.
Michael Ziegler, der er formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, var skeptisk og sagde i den anledning, at det har de talt om, i hvert fald siden han blev formand i 2009.
Så må man spørge, hvorfor har de så ikke gjort mere ved det? Hvis det virkelig er sådan en gammel idé, hvorfor oplever vi så ikke rigtig reelle forsøg på at løse problemet?
Jeg medgiver, at det ikke er nemt, af flere grunde, blandt andet fordi mange offentligt ansatte er så hårdt presset på arbejde, at det kan være svært at overskue at skulle arbejde endnu flere timer, men potentialet er der altså stadig, hvis man virkelig vil gøre en indsats.
Her er et tal, der sætter debatten i perspektiv. Fra 1. januar til 25. juni er der slået knap 5.800 sosu-stillinger op i kommunerne. Af dem er kun 16 procent på fuld tid. Det er en ud af seks.
Måske vil det hjælpe lidt, hvis kommunerne faktisk begynder at slå flere fuldtidsstillinger op?
Det er ikke nødvendigvis nemt at få flere folk på fuldtid, men det er virkelig svært, hvis man ikke engang prøver.
85 procent af det ordinært ansatte social- og sundhedspersonale i kommunerne er på deltid. I FOA ved vi fra flere undersøgelser blandt vores medlemmer, at næsten hver fjerde af dem gerne vil gå op i tid. Det svarer til mere end 2.500 flere stillinger på ældreområdet i kommunerne. Lad os begynde der.
I fremtiden bør alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger, beder medarbejderne om noget andet ved samtalen, skal lederen spørge hvorfor. Så kan leder og medarbejder sammen vurdere, om der kan findes individuelle løsninger, som gør, at den enkelte alligevel kan arbejde på fuldtid eller tæt på. Det er også et skridt mod en løsning.
Og så bliver vi altså også nødt til at kigge nærmere på organiseringen af arbejdet på blandt andet ældreområdet.
Elefanten i rummet er nemlig, at kommunerne sparer penge på kun at tilbyde deltid. Det er billigere kun at have mange folk på arbejde i spidsbelastningssituationer, hvor de ældre for eksempel skal ud af sengen, spise eller i seng.
Hvis vi skal løse de store opgaver, det er at rekruttere flere folk til de offentlige arbejdspladser og samtidig øge arbejdsudbuddet i Danmark skal vi i gang nu. Det er ikke nødvendigvis nemt. Men skal vi ikke gøre forsøget alligevel?
Debatindlægget er bragt i Avisen Danmark, den 29. juni 2019