Har du modtaget vores nye nyhedsbrev?

FOA Varde sender fremover et elektronisk nyhedsbrev "Nyt fra FOA Varde" til alle faglige medlemmer med nyheder, arrangementer og medlemstilbud.

Hvorfor et nyhedsbrev?
Afdelingsbestyrelsen besluttede i 2018 at nedlægge det trykte medlemsblad ”INFOA” som led i en ny mediestrategi. På samme baggrund genopstår det nye ”Nyt fra FOA Varde” nu som et elektronisk nyhedsbrev.

Der har for mange været følelser forbundet med den gamle papirudgave, men vi håber, at du vil tage godt imod dette nye tiltag. Vi ved, at en elektronisk udgave fungerer rigtig godt i mange andre afdelinger.

Når vi lige har fundet arbejdsgangen i denne nye medieversion, er det hensigten, at FOA Varde fremover sender et månedligt nyhedsbrev. Dermed skulle vi gerne kunne nå ud til jer med spændende aktuelle nyheder og tilbud, der har interesse lige her og nu.

Hvad indeholder nyhedsbrevet?
Nyhedsbrevet ”Nyt fra FOA Varde” vil bl.a. indeholde lokale nyheder om vores politiske arbejde og medlemsservice, faglige og sociale arrangementer samt korte beskeder fra afdelingen.

Derudover vil nyhedsbrevet også indeholde faglige medlemsfordele. De kontante medlemsfordele, såsom rabatter og tilbud vil kun blive vist i nyhedsbrevet, såfremt du har givet samtykke hertil.

Sådan giver du samtykke til at modtage information om kontante medlemsfordele  

Hvem modtager nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet sendes til alle faglige medlemmer, som vi har en mailadresse på.

Har du ikke modtaget nyhedsbrevet fra FOA Varde, så kan det bl.a. være fordi, vi ikke har registreret din korrekte mailadresse. Du kan rette dine e-mail-oplysninger på Mit FOA eller henvende dig til os på varde@foa.dk hvis dette skulle være tilfældet.

Ønsker du derimod ikke at modtage nyhedsbrevet fra FOA Varde, så klik venligst på linket "Afmeld nyhedsbrev" nederst i selve nyhedsbrevet.