Stort deltagelse i tilfredshedsundersøgelse

I afdelingen kan vi godt mærke at højtiden nærmer sig

 

Jeg vil starte med at takke de 860 sydfynske medlemmer, som har svaret på FOAs medlemstilfredshedsundersøgelse. Afdelingen er glad for både ris og ros,  og vil bestræbe sig på at få rettet op, hvor der er sket fejl.

 

Vi er begyndt at tage kontakt, hvor der er helt konkrete ting, som vi har behov for uddybelse af, så der kan rettes op på evt. fejl og misforståelser. Undersøgelsen var helt anonym. Man kunne krydse af, hvis man ville kunne kontaktes, og det er der en del, som har gjort.

Jeg lover ikke at alle vil blive kontaktet, men vi vil gøre vores bedste.

 

I afdelingen kan vi godt mærke højtiden nærmer sig.

Der har været holdt juletræsfester med julemand og hans æsel.

Ja, det er et rigtigt levende æsel.

 

Senere i dag kommer der mange af de medlemmer, som har forladt arbejdsmarkedet, til julemiddag. Der er så stor interesse for dette arrangement, at det, de seneste år, har været delt i to.

Dejligt at hilse på så mange medlemmer og jeg glæder mig allerede til Generalforsamlingen d. 14. marts 2018, hvor der er kontakt til endnu flere.

 

Jeg vil slutte med at ønske alle en rigtig glædelig og fredfyldt jul og et godt nytår.

 

 

Med venlig hilsen

Susan Bøg Nielsen,
afdelingsformand