FOA Sydfyn søger kontorelev

Vi søger en kontorelev med speciale i offentlig administration pr. 1. december 2017.

 

Dit elevforløb

I FOA Sydfyn tilbyder vi en 2-årig uddannelse, der veksler mellem praktik og skoleperioder (i alt 15 ugers varighed), der som udgangspunkt foregår på Svendborg Erhvervsskole. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve.

Praktikken tilrettelægges, så du får mulighed for at prøve kræfter med forskelligartede opgaver indenfor offentlig administration, bl.a.:

  • Bogholderi, løn og regnskab
  • Administration og sagsbehandling
  • Kommunikation og korrespondance
  • IT

 

Om os:

FOA Sydfyn er en faglig afdeling og a-kasse med ca. 5000 medlemmer. Vi dækker arbejdspladser i Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg kommune. Vi dækker kommunalt, private, regionalt og stats- ansatte indenfor de 3 sektorer: Sundhed- og service, pædagogisk og teknik- og service.

Vi er en travl fagforening/a-kasse med 22 ansatte. Atmosfæren er uformel og med højt humør i højsæde. Hverdagens udfordringer giver masser af muligheder for at udvikle dine personlige, såvel som faglige kvalifikationer.

Din baggrund:

Du har bestået eller forventer at bestå HHX + 5 ugers uddannelsesspecifikke fag på kontor, EUS, EUX, HGS eller HG2. Du er/har:

  • interesseret i, hvad der rører sig på arbejdsmarkedet
  • ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt og sætter en ære i at gøre dit arbejde godt
  • interesseret i andre mennesker og kan lide at hjælpe og motivere andre
  • god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • kendskab til IT på brugerniveau
  • mødestabil og har godt humør
  • et afklaret forhold og lyst til at arbejde i fagbevægelsen

 

Om ansættelsen:

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem HK og KL.

Der vil være mulighed for ansættelse som elev/voksenelev.

Arbejdsstedet vil være Møllergade 56, 5700 Svendborg.

Arbejdstiden er på 34 timer om ugen, svarende til fuld tid.

 

Er du interesseret?

Finder du ansøgningen interessant, så send os en motiveret ansøgning + CV til FOA Sydfyn på mail sydfyn@foa.dk , mrk. "elev".
Vi er kun interesserede i ansøgninger sendt pr. mail.

Du kan få mere at vide om stillingen og elevforløb ved at kontakte afdelingsformand Susan Bøg Nielsen eller faglig medarbejder Mette Mortensen.
Vi kan kontaktes på tlf. 4697 2727.

 

Ansøgningsfrist er fredag den 22. september 2017 og der afholdes ansættelsessamtaler fredag den 13. oktober 2017.