FOA Sydfyn byder Louise Brandstrup velkommen

Som dug for solen…

Sådan forsvandt den første uge i FOA Sydfyn, som sektorformand for Sundhed og Service.

Først og fremmest vil jeg starte med at takke for den store opbakning på årsmødet i Sundhed og Service, jeg ved der ligger en kæmpe opgave foran mig og jeg vil løfte den med alt jeg kan og har.

Ugen er gået med kaste sig direkte ud i sagsbehandlingen. Det er ingen overraskelse at FOA’s medlemmer er hårdt trængt på mange områder, særligt arbejdsmiljøet, og der er derfor sager nok at tage fat på.

Den første uge bød også på flere nye bekendtskaber gennem vores elever. Et besøg hos grundforløb 2 på SOSU Fyn, rakte til flere nye medlemmer, rådgivning om dagpenge, rabat på bøger og generelt fundamentet for nye relationer for FOA Sydfyn.

6/10 afholdtes regionsmesterskabet i SOSU Skills, hvor to social- og sundhedsassistentelever fra SOSU Fyn, Svendborg, havde kvalificeret sig. Anne Kathrine Christensen og Michelle Teglværk blev stillet en svær opgave og gik desværre ikke videre til DM.

Alle ansatte i Møllergade 56 har taget utroligt godt imod os og et velplanlagt introforløb skal sikre et kendskab til arbejdsopgaverne i huset, så spørgsmål kan rettes de rigtige steder hen. For dem bliver der nok af.

Jeg glæder mig hver dag til det fortsatte arbejde og endnu mere til at få sat navn og ansigt på flere medlemmer.

 

Med venlig hilsen
 
Louise  Brandstrup Kristiansen
Sundhed- og Servicesektorformand